Hvordan foregår et typisk forløb?

Hvis du bor i Region Hovedstaden, kan du kontakte Kommunikationscentret for at få hjælp til at læse, stave eller regne. 

Samtykke

For at kunne starte dit forløb op skal vi bruge dit samtykke til at udveksle oplysninger med din kommune. Ring til os på 45114600. Så hjælper vi dig i gang.

Tre lovgivninger – det kan være svært

Du kan bruge hjælpemidlerne hjemme, på din arbejdsplads eller på dit studie. Når du er ordblind, er du det altid. Men fordi der kan gives støtte efter tre lovgivninger, er det vigtigt, at dit behov beskrives korrekt. Afhængigt af hvor du har brug for hjælpemidlerne, samarbejder vi med din kommune (Hjælpemiddelenheden eller Jobcentret) eller vejleder i forhold til dit uddannelsessted.

Hvad har du behov for?

Vi starter med at indkalde dig til en udredning, hvor vi finder frem til dit præcise behov. 

Hvis du fx har problemer med at betale/give penge tilbage, orientere dig på internettet eller læse meddelelser fra dine børns institutioner, søger vi din kommune om at afprøve relevante hjælpemidler. Hvis hjælpemidlerne fungerer for dig, søger vi igen kommunen om at hjælpemidlerne bliver installeret så de passer til dit behov, og vi lærer dig at bruge dem. 

Hvis det er på dit arbejde, du har behov for hjælpemidler, samarbejder vi med din arbejdsplads om at finde frem til den bedste løsning. Her er det dit jobcenter, der skal betale, og vi sender dem derfor en ansøgning. Hvis jobcentret siger ja, vil du komme til en udredning og en afprøvning af forskellige hjælpemidler. Igen skal vi søge om at de bevilger de konkrete hjælpemidler, som passer til dig. Til sidst sørger vi for, at de bliver installeret, og vi lærer dig at bruge dem. 



Redaktør