Beboere i ansættelsesudvalg

​På Blindecenter Bredegaard er beboerne med, når der skal ansættes nye medarbejdere. Det har krævet grundig forberedelse, men er det hele værd. Og de foreløbige erfaringer viser overensstemmelse mellem, hvem beboere og personale peger på som de bedst egnede kandidater.

Initiativet udspringer af, at Bredegaard sidste år nedsatte en gruppe, der skulle arbejde med borgerdemokrati. Gruppen arbejder med, hvordan beboerne kan komme mere i fokus. Og på en temadag, hvor der skulle brainstormes på, hvordan beboere og brugere kan få større indflydelse, var beboeransættelsesudvalget en af ideerne. Beboerne og brugerne af Blindecenter Bredegaard er blinde eller svagtseende voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Ekstra samtale med beboeransættelsesudvalget
Ansøgere, som bliver kaldt til samtale på Blindecenter Bredegaard, skal som noget nyt til en ekstra samtale på ca. et kvarter med beboeransættelsesudvalget – efter den ordinære jobsamtale. Efter samtalerne mødes de to udvalg og diskuterer, hvilken kandidat der er bedst egnet til stillingen.

I ansættelsesudvalget sidder en beboer fra hvert af de seks huse, hvori der bor syv beboere. Medarbejderne har berøringsflade med alle husene, så det er prioriteret at have en beboerrepræsentant med fra alle huse. Hvis der skal ansættes personale til dagtilbuddet, er der en valgt en ekstern bruger af dagtilbuddet, der deltager i udvalget.

Beboerrepræsentanten sidder i udvalget to år ad gangen. Det giver mulighed for at blive fortrolig med opgaven og føle sig tryg og at udvikle sine kompetencer. "Det er en stor udfordring for nogen af vores beboere at få sådan en opgave", fortæller Anja Peuker Nielsen, der er socialpædagog på Bredegaard og som har været med til at udvikle rammerne for beboeransættelsesudvalget. "Det er også vigtigt, at beboerne har mulighed for at kunne tale sammen efter samtalerne – at de kan bruge hinanden."

Et halvt års forberedelse
Arbejdet med at få beboeransættelsesudvalget på plads har varet et halvt år. Beboerne har fra starten været inddraget i at få rammerne på plads og få fælles fodslag for samtalerne. Processen har været tilrettelagt sådan, at personalet har fremlagt nogle konkrete forslag for beboerne, som de så har skullet forholde sig til og diskutere.

"Rammerne blev aftalt sammen med beboerne, og vi lavede et minikursus med fokus på, hvad det indebærer at være en del af et ansættelsesudvalg", forklarer Anja Peuker Nielsen. Kursus omfattede blandt andet vigtigheden af at møde til tiden og være velsoigneret, hvordan man præsenterer sig, hvordan man modtager ansøgeren, turtagning og tavshedspligt, og hvad der sker, hvis man bryder den. Tavshedspligt og forståelse af, hvad det indebærer, har krævet en del forberedelse med enkelte af repræsentanterne med konkrete eksempler på, hvad der menes.

Under minikurset blev beboernes individuelle spørgsmål, som de stiller til samtalen, også udarbejdet, og det blev diskuteret, hvad der var vigtige egenskaber ved ansøgeren. "Det var en øjenåbner for personalet", fortæller Anja Peuker Nielsen. "Det blev for eksempel italesat, at det er vigtigt, at ansøgeren opleves rolig og med et behageligt stemmeleje. Når man ikke har sit syn, kan det være meget overvældende med larmende adfærd – at man fx kommer højrøstet ind i et lokale".

Forberedelserne omfattede også en prøveansættelsessamtale, som viste sig at være en udfordring for enkelte beboere. "Når man er kognitivt udfordret, kan det være rigtig svært at skulle forestille sig noget og ikke at tage tingene bogstaveligt", forklarer Anja Peuker Nielsen.  

Sådan foregår samtalen med beboereansættelsesudvalget
Som led i at skabe tryghed har beboerne i ansættelsesudvalget faste pladser, og ansættelsessamtalerne kører efter samme skabelon. Inden ansøgeren kommer ind til samtalen, bliver ansøgningen læst op, og beboernes individuelle spørgsmål bliver genopfrisket. Det bliver også aftalt, hvem af beboerne der byder ansøgeren velkommen. Til alle samtaler stiller beboerne deres spørgsmål i samme rækkefølge. Og personalet skriver ansøgerens svar ned undervejs, så beboerne kan få svarene genopfrisket, når ansøgeren er gået.

Efter hver samtale diskuterer beboerne, hvad der var godt og mindre godt ved ansøgeren. Til sidst sammenlignes og bedømmes ansøgerne, og de vælger, hvem de helt vil have.

Enighed i udvalgene
To personer er blevet ansat efter, at beboeransættelsesudvalget er blevet etableret. "Det er gået over al forventning", fortæller Anja Peuker Nielsen. "Beboerne var meget velforberedte, og samtalerne kørte fantastisk. I samtalerne forholdt personalet sig helt neutralt, og det var kun beboerne, der var på".

En meget interessant pointe fra samtalerne er, at personale- og beboeransættelsesudvalg var enige ved begge samtaler. "Der var fuld overensstemmelse mellem, hvem vi skulle ansætte. Så selv, om man er blind og udviklingshæmmet har man en lige så god fornemmelse af, hvem der er den rette kandidat", siger Anja Peuker Nielsen.

Heidi Kahle er nyansat på Blindecenter Bredegaard og er positiv over for initiativet med to typer ansættelsesudvalg. "Jeg synes, at det er en super god ide, at beboerne selv har indflydelse på, hvem der bliver ansat. Jeg kom ind i dagligstuen, hvor vi sad rundt om bordet. Her fik jeg en fin præsentation af dem. Der var kun gode og relevante spørgsmål til mig, og jeg følte på ingen måde, at jeg sad i et forhør, som nok var det, jeg havde troet. Tværtimod syntes jeg, at det bare fungerede som en hyggelig samtale med plads til lidt grin. Søde engagerede beboere og en god stemning".

Trænet i at blive inddraget
Det er ikke uden omkostninger at etablere et beboeransættelsesudvalg, da der skal bruges en del ressourcer på det både før og under samtalerne. Det er fx nødvendigt at have støttepersonale med til samtalerne, som kan hjælpe beboerne med deres forskellige kognitive eller fysiske udfordringer. Til gengæld bliver beboerne trænet i at blive inddraget og få indflydelse, og de bliver bedre til at stille krav.
"Det er en vigtig del af det pædagogiske arbejde", forklarer Anja Peuker Nielsen og fortsætter: "Med ansættelsesudvalget oplever beboerne, at de bliver inddraget. Og at det, de siger og ønsker, bliver der gjort noget ved".

I evalueringen af de første ansættelsessamtaler med det nye udvalg giver beboerne også udtryk for at være meget tilfredse med at være med til at pege på, hvem der skal ansættes. For beboerne er det dejligt 'på egen krop' at få lov til at opleve ansøgere, der interesserer sig for blinde, og som stiller spørgsmål til beboerne direkte. "På den måde kan de mærke og høre, at ansøgerne har lyst til at arbejde med blinde", fortæller Anja Peuker Nielsen.

Beboerne har i evalueringen også givet udtryk for, at 'man vokser, når man deltager i sådanne opgaver', men også, at der er udfordringer. Hvis der er mange ansøgere, kan det være svært for beboerne at huske dem fra hinanden. "Derfor overvejer vi, om en vej kunne være at optage samtalen eller bare præsentationen af kandidaten. Og det er en generel overvejelse, hvor mange ansættelsessamtaler beboerne kan rumme på en dag. Det skal der tages højde for i planlægningen", siger Anja Peuker Nielsen. 


Eksempler på spørgsmål, som bliver stillet af beboeransættelsesudvalget, som de selv har formuleret.

  • Har du erfaring med blinde?
  • Fortæl lidt om dig selv, hvem du er.
  • Kender du Bredegaard, har du læst på vores hjemmeside?
  • Vil du hjælpe med skriftelige ting om aftenen?
  • Vil du hjælpe med praktiske ting som hårvask og tandbørstning?
  • Vil du køre i vores busser?
  • Hvad vil du spørge os om?

Redaktør