En beskrivelse af et arbejdsliv

​Hvordan ender man på Geelsgårdskolen - én af Danmarks bedste specialskoler - måske den bedste?

Mit udgangspunkt var selvfølgelig en læreruddannelse og en ubændig lyst til at arbejde med de ældste elever i folkeskolen, suppleret med de elever, der havde det vanskeligt ved at være i skolen overhovedet. Jeg blev ansat i en såkaldt centralskole i en Nordsjællandsk kommune – blev dansk- og matematiklærer i overbygningen og fik timer med de "uartige" i observationsundervisning.

Det kom til at kede mig lidt – der måtte ske noget andet. Jeg lod mig vælge til både lærerrådsformand og fælleslærerrådsformand i kommunen – og det netop i en periode, hvor det ikke var ualmindeligt, at lærerne påtog sig endog meget stor styring af de fleste skoler. Der var ikke en forventning om, at skolelederen skulle have en særlig fremtrædende rolle. Jeg blev viceskoleinspektør i perioder og fik lært lidt om økonomi og en hel del om personaleledelse. Og pludselig blev jeg grebet af dette med at lede – ikke som jeg havde set det praktiseret, men som jeg havde øvet mig lidt på – tage initiativ til, at ændre den pædagogiske praksis på en skole.

Jeg blev skoleleder på en større centralskole i Vestsjælland med en kæmpestor overbygning og med hele 10 specialklasser – en institution med en kultur, som krævede en meget stor ledelsesindsats.  Det var tungt – tungt, fordi der ikke var en rimelig koncentration om kerneopgaven – tungt, fordi man i "normalskolen" grundlæggende var bange for ændringer i al almindelighed. Jeg lærte "at arbejde i modvind" – spændende, jo, men opslidende. Jeg holdte ud i 11 år, men havde virkelig lært en masse om det at have visioner, om det at møde modstand mod forandring og om det at lægge strategier.

Jeg ville prøve noget helt andet – og var så heldig at blive forstander på et ret stort VUC. Jeg kom pludselig ind i en hel anden verden, en verden, jeg ikke kendte til på forhånd. Voksenundervisning og gymnasial undervisning – ja, men også "det frie marked", hvor vi også skulle sælge ydelser til private firmaer og til arbejdsformidlinger. Der blev etableret samarbejde med institutioner over hele Europa gennem EU – særligt husker jeg en vidensdeling, der blev igangsat med VOLVO i Sverige. VUC var en meget dynamisk verden at stifte bekendtskab med – underviserne var grundlæggende parate til at stille op for alle nye ønsker og krav fra omverdenen. Man ville det her – og der var mening med det, man gjorde. Man gjorde en forskel for en masse voksne mennesker.

Og så kom jeg alligevel til at savne arbejdet med børn og unge. Jeg blev nødt til at finde tilbage til Folkeskolen.  Geelsgårdskolen kendte jeg af omtale fra en tidligere elev og fra en tilfældig hændelse i 1968. Dengang brugte chaufførerne ved diverse diplomatbiler en dag om året til at give eleverne på Geelsgårdskolen en oplevelse ved at køre dem rundt i deres store flotte biler. I det her tilfælde blev eleverne bl.a. kørt ud til Klampenborg Travbane for at overvære et tattoo ved Søværnets Tambourkorps. – ja! Jeg var netop værnepligtig i det orkester på det tidspunkt. Vi fik alle en stor oplevelse ved det!

Da jeg søgte stillingen vidste jeg ikke, hvilken velrenommeret skole jeg skulle komme til at være på. Det blev en meget positiv overraskelse at møde ledere og medarbejdere – og at opleve det engagement, skolen sydede af.  Jeg lovede mig selv, min meget dygtige forgænger Kirsten Nielsen og skolens bestyrelsesformand gennem mange, mange år Jonna Karlsson, at jeg nok skulle passe på "den store gamle dame". (I gamle dage talte man om, at der var" tre store damer" inden for specialundervisningen i Danmark, Geelsgårdskolen for de bevægehandicappede, Refsnæsskolen for de blinde og Ålborgskolen for de døve).

"At passe på" en skole som Geelsgårdskolen har bestemt været spændende:

  • etablere og senere udskille en rehabiliteringsafdeling
  • udskille en gruppe elever med autisme til en ny skole, Bakkeskolen
  • etablere nyt tilbud til døvblindfødte og til særligt følsomme elever
  • sige farvel til en lang række lejere, videnscentre og THI  - og dermed til nogle indtægter
  • overleve en strukturreform med en overgang fra Københavns Amts beskyttende vinger til "privatskoletilværelsen" under Den Sociale Virksomhed i Region Hovedstaden
  • etablere nyt tilbud til elever inden for autismespektret 
  • etablere et par tilbud til unge, et STU- og et §104-tilbud
  • etablere et supplerende bo- og aflastningstilbud for elever i de nye tilbud  

Og alt dette kombineret med en forventning om, at der skulle hentes al ny viden ind, at det tværfaglige samarbejde på skolen skulle styrkes og udvides – og at skolens arbejde med børn og unge skulle hvile på skolens vision om LIVSKOMPETENCE, LIVSGLÆDE og LIGEVÆRD.

Det har været endog meget spændende – men takket være ildsjæle og stærke vidensbærere på skolen er det lykkedes at komme igennem – og jeg synes, at vi har passet godt på "den gamle dame".

Og nu siger "den gamle herre" farvel og går på pension. TAK til alle, der har medvirket til at sikre Geelsgårds fremtid!

- Preben Hald, Geelsgårdskolen

Om Geelsgårdskolen

En specialskole for børn med svære funktionsnedsættelser 
​af fysisk, psykisk o​g s​ansemæssig karak​ter​

Geelsgårdskolen.dk



Redaktør