Jonstrupvang 40 år

​​I 1976 blev Jonstrupvang-Bebyggelsen oprettet af Spastikerforeningen. Siden har stedet udviklet sig til et bo- og dagtilbud, hvor hverdagen er præget af kreative og utænkelige påfund, og hvor beboernes ønsker altid er i centrum.​​

​​For 40 år siden var alle mennesker med cerebral parese – i daglig tale kaldet spastikere – placeret på institutioner, der var beboet af mennesker med mange forskellige typer handicap. 

Spastikerforeningen havde derfor et ønske om at skabe et sted, hvor man samlede viden om voksne spastikere og blev eksperter i at skabe en god hverdag for mennesker med cerebral parese. Efter i en årrække at have arbejdet hårdt på at skaffe midler og dokumentation for behovet for et hjem for spastikere købte Spastikerforeningen i 1968 grunden på Chr. Hauchs Alle i Jonstrup, Værløse. Og i 1976 kunne man slå dørene op til Jonstrupvang. Den moderne og funktionelle ejendom var indrettet til 46 beboere med cerebral parese, hvoraf syv var for ægtepar.

I dag består Jonstrupvang både af et botilbud og et dagtilbud for brugere, som bor andre steder.

Mere frihed som vision                                                        

I takt med at sociallovgivningen gennem tiden er blevet ændret og har givet handicappede bedre muligheder for at bo for sig selv, har sammensætningen af beboere på Jonstrupvang også ændret sig. De første beboere havde lettere typer cerebral parese, end beboerne har i dag, og mange kunne derfor med de nye muligheder for støtte flytte i egen bolig. Blandt de første beboere var der for eksempel kun fire, der brugte kørestol, resten kunne gå. I dag er det omvendt.

Men at beboerne i dag har tungere handicap er ikke ensbetydende med, at de ikke er aktive og har en indholdsrig hverdag. Beboernes ønsker og behov er nemlig altid i centrum på Jonstrupvang. 

"Opfyldelsen af beboernes ønsker er kerneydelsen", forklarer Kim Norup Frederiksen, der har været forstander på Jonstrupvang siden 2003 og stedfortræder siden 2000. ​"Vi har en vision om mest mulig frihed til den enkelte. Og udgangspunktet er, at alt er muligt på trods af handicap", fortæller Kim Norup Frederiksen.​​

Værdier som styringsredskab                                          

Jonstrupvang var i en periode præget af beboerklager, dårligt arbejdsmiljø og som konsekvens et noget blakket ry. Der var derfor et stort behov for at ændre kulturen på stedet og danne en ny ramme for ledelsesformen. I 2000 begyndte arbejdet med værdibaseret ledelse med det erklærede mål at udvikle stedet til et botilbud, hvor beboerne var vilde med at bo, og til en arbejdsplads, hvor personalet var stolte af at arbejde.

Værdiarbejdet har stået på i mere end 15 år og er i dag det organisatoriske omdrejningspunkt, som det var tiltænkt fra start. Medarbejdere og ledere har løbende fat i værdierne for at holde hinanden fast på, hvad de betyder. "Værdiarbejdet er lykkedes, fordi medarbejdere og ledere ønskede forandringen og bakkede op. Vi har sammen skabt forandringen med værdierne som redskab", forklarer Kim Norup Frederiksen, der i 2012 fik Region Hovedstadens lederpris.

Forvent det utænkelige

I arbejdet med at implementere de nye værdier blev der tilbage i 2005 holdt nogle seancer med konsulenter udefra blandt andet teaterinstruktør og kommunikationsrådgiver Torben Jetsmark.  Mens han havde sin gang på Jonstrupvang, så han beboernes og medarbejdernes store forberedelser til vinter OL. "Midt i sit oplæg udbrød han: Jeg tror, jeg har fundet jeres brand: 'Forvent det utænkelige'.  Det er det, jeg ser",  fortæller Kim Norup Frederiksen.​

Med strukturreformen i 2007 overgik driften af Jonstrupvang – ligesom alle andre botilbud – til rene markedsvilkår. I den forbindelse var der brug for en markedsføringsstrategi. Og brandet, som også er blevet Jonstrupvangs motto, blev suppleret af et logo, som viser en kørestolsbruger, der springer stangspring. Det var en af en række illustrationer tegnet af Eva Christensen til en publikation om værdiprocessen, som blev udgivet af daværende Københavns Amt.

Arbejdet med at opbygge et stærkt brand og en god markedsføringsstrategi har ikke kun båret frugt på beboersiden, men også blandt medarbejderne. Det viste sig bl.a. ved, at Jonstrupvang ikke – som andre – havde store problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft i årene 2009-2010, hvor arbejdsmarkedet var meget presset.​​

Skæve kroppe kalder på skæve løsninger                    

I forbindelse med, at beboergruppen gennem tiden har fået sværere handicap, er behovet for hjælpemidler også blevet større. "Vi har været nødt til at finde individuelle løsninger ud fra tanken om, hvordan den enkelte kan hjælpes bedst muligt", forklarer forstanderen. "Skæve kroppe kalder på skæve løsninger". Fra 2007 har Jonstrupvang for alvor haft fokus på velfærdsteknologi.

Efter at have gennemført to succesfulde projekter om, hvordan man kunne benytte tekniske hjælpemidler på en ny måde, besluttede ledelsen at lave et forløb, hvor beboerne var med til at afdække behovet for hjælpemidler. Og beboere og personale blev samtidig udfordret på, hvad der skulle være med i en fremtidig bolig for at give størst mulig frihed for den enkelte. Arbejdet har betydet, at Jonstrupvang i dag tænker velfærdsteknologiske løsninger ind i hverdagen med den største selvfølgelighed, og at beboere og personale ikke er blege for selv at tage initiativ til at få udviklet nye løsninger.  ​​

Høj faglighed                                                                           

Mange indsatser på Jonstrupvang er et resultat af en stærk tværfaglighed blandt personalet. Behovet for individuelle løsninger og med målet om, at hverdagen ikke må blive kedelig og forudsigelig betyder det, at arbejde hele tiden udvikler sig, og at medarbejderne bliver fagligt udfordret. Det er for eksempel obligatorisk for alle medarbejdere at gennemføre stedets kompetenceprogram om cerebral parese. Og ved hjælp af blandt andet neuropædagogisk efteruddannelse har hele meda​rbejderstaben fået et kompetenceløft, så alle har et højt fagligt niveau.

Dynamisk brugerråd og stærk pårørendeforening

Der er altid kamp om at få en plads i Jonstrupvangs brugerråd, for rådet har stor indflydelse. Det beskæftiger sig først og fremmest med forhold, der forstærker livskvaliteten og brugerindflydelsen for den enkelte, der benytter bo- eller dagtilbuddet. Form og indhold på brugerrådets møder er meget dynamisk og ​afhænger af medlemmernes kognitive udfordringer. Tidligere var der ikke personaleressourcer tilknyttet, men det er der behov for i dag, og derfor deltager tre brugerrådskoordinatorer i møderne og hjælper medlemmerne med forberedelsen.

På initiativ af en gruppe forældre og pårørende blev foreningen 'Jonstrupvangs Venner' stiftet i 1996 med det formål, at medvirke til "at skabe grundlag for så interessante og afvekslende rammer og miljø for Jonstrupvangs beboere som muligt". Hver måned arrangerer pårørendeforeningen et arrangement som for eksempel kan være en caféaften, en koncert eller en bytur. Elsass Fonden støtter foreningens arbejde økonomisk.

​​Spastikerforeningens protektor HKH Prinsesse Benedikte var med til at indvie Jonstrupvang for 40 år siden. Prinsessen er også med, når den runde fødselsdag bliver fejret med en reception den 2. februar 2016 - se billeder fra dagen nederst i artiklen. ​​

​​​​​​​​​​Hvad er cerebral parese? 
Kun i ca. en ud af ti tilfælde er  d​​et en skade, der er opstået under eller kort efter fødslen.  Hjerneskaden er ikke fremadskridende. Alligevel oplever mange spastikere, at de motoriske vanskeligheder, som hjerneskaden fører med sig, forværres med alderen.

Der er risiko for fejlstillinger, som senere kan udvikle sig til stramme led (konstrakturer). En udvikling, der kan føre til en indskrænkelse i personens motoriske funktioner, og at man mister evnen til at gå.

Nedsat muskelstyrke og træthed er også almindeligt hos mennesker med cerebral parese. Fysisk træning og den rigtige behandling kan ofte mindske og/eller udsætte de fysiske vanskeligheder ved cerebral parese. 

Udover de fysiske vanskeligheder, som cerebral parese altid giver, har mange mennesker også kog-nitive vanskeligheder i mindre eller større grad.

Kilde: Spastikerforeningen​

Fra receptionen den 2. februar 2016


Cristina sidder klar med buketten til prinsessen.


HKH Prinsesse Benedicte ankommer til Jonstrupvang for at fejre den runde fødselsdag.​




Redaktør