Mia Omø ny forstander på Solgaven

​​Synshandicap skal ikke være en barriere for et aktivt liv, lyder det fra den nye forstander, som trives godt i forandring og udvikling og som har en forventning til sig selv og sine omgivelser om at gøre sig umage. 

Det er et kendt ansigt i Den Sociale Virksomhed, som 1. maj rykker arbejdspladsen fra Hvidovre til Farum og indtager forstanderkontoret på Solgaven. Mia Omø med det fulde efternavn Lundsgaard Larsen har siden 2014 været forstander på det selvejende tilbud Røde Kors Herberg for Kvinder, der – ligesom Solgaven – har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. 

- Det er vigtigt for mig at slå fast, at jeg ikke flytter mig, fordi jeg er ked af at være, hvor jeg er. Jeg har haft syv fantastiske år på herberget. Men herberget er et sted nu, hvor det går rigtig godt takket være dygtige medarbejdere og mellemledere, siger Mia Omø og forklarer, hvorfor hun søgte forstanderjobbet på Solgaven. 

- Jeg søgte stillingen, fordi jeg trives godt i forandring og udvikling. Herberget er nået vanvittig langt, og min ledelsesopgave har ændret sig. Jeg synes, at der er en spædende ledelsesopgave på Solgaven. Og så er det også spændende at skulle arbejde med en ny målgruppe. Jeg glæder mig og ser frem til at understøtte den udvikling, der er behov for på Solgaven.

Tillid og opbakning flytter mennesker
Mia Omø er uddannet folkeskolelærer fra Zahles Seminarium i 2006. Interessen for lærerfaget og ikke mindst børn med særlige udfordringer blev vakt, da Mia som 18årig fik job som lærervikar for en 6. klasse hvor en del af børnene havde det svært. 

- Ledelsen anede ikke, hvad de skulle gøre og placerede så den 18årige lærervikar som klasselærer. Jeg syntes, at det var nogle vidunderlige børn, siger Mia Omø og fortæller grinende, at hun til sit første forældremøde tog perlehalskæde på og klippede sig korthåret for at se ældre ud.

- Børnene i klassen ville gerne spille teater, og jeg havde det sådan: ”I må gerne spille teater, men I skal selv stå for det hele. Jeg har tillid til, at I kan gøre det selv.” Og det gjorde de. Det var enormt rørende. At kunne se, at med tillid og opbakning, kunne de noget.

Oplevelsen med børnene gjorde Mia Omø optaget af, at mennesker kan rykke sig, når de bliver set. 

- Man skal ikke placere børn i en boks og opgive. Man kan gøre en positive forskel, når man bruger tid på at forstå og se det menneske, som man står overfor.

Overskud trods udsathed

Mens Mia Omø læste til lærer, var hun frivillig i Mariakirken på Vesterbro. Her blev hun bekræftet i, at mennesker rummer ressourcer trods deres udsatte situation. 
- Det var helt vildt at møde mennesker, der var så dårlige, men som alligevel havde overskud til mig. Når jeg cyklede derfra efter en sen vagt, råbte de: ”Kør forsigtig, kom godt hjem.”

En lønnet medarbejder forslog Mia Omø, at hun søgte en vikarstilling på herberget i Hillerødgade. Her lagde Mia mærke til, at de tosprogede talte meget dårligt dansk og lavede derfor et 1:1 undervisningstilbud. Det blev Mia Omøs vej ind på det sociale område. Hun blev fuldtidsansat, da hun var færdig som lærer.

I forbindelse med, at Mia Omø ledte et projekt om traumatiserede udsatte somaliske mænd, blev hun meget optaget af, hvordan et hårdt miljø belaster medarbejderne, og at det kan smitte af på borgerne, hvis man ikke får det bearbejdet. Det var baggrunden for, at hun drev et treårigt trivselsprojekt. Samtidig tog hun en master i positiv psykologi med fokus på organisationers potentiale i forandringsøjemed.

- Så sagde jeg op, fordi jeg ville mere af det. Det gav så god mening at arbejde med trivsel blandt medarbejdergrupper i belastede miljøer, fortæller Mia Omø, som startede sin egen lille virksomhed, hvor hun blandt andet lavede forløb for medarbejdere på væresteder og nattevagter på herberger. Men efter seks måneder som selvstændig, faldt hun over stillingsopslaget som forstander på Røde Kors Herberg for Kvinder, som hun søgte, fordi hun savnede kontakt til kolleger og ikke mindst borgerne, der var kommet lidt for langt væk. 

Forventning til omgivelserne og sig selv  

Med jobskiftet skifter også målgruppen for Mia Omø, der dog ikke tillægger det så stor betydning at gå fra et herberg til et botilbud for blinde og svagsynede.

- Det handler ikke så meget om målgruppen. Jeg har altid arbejdet med mennesker med udfordringer. Og mennesker er mennesker. Det handler mere om, at alle fortjener en god og ordentlig behandling. Men jeg skal sætte mig ind i, hvad Solgavens beboere og brugere har af ønsker. Jeg ved ikke, hvordan det er at leve med et synshandicap, så det har jeg brug for, at de fortæller mig for at kunne skabe de bedst mulige betingelse og en kvalificeret indsats med udgangspunkt i borgerne på Solgaven  - og en indsats som virker. 

For Mia Omø handler ledelse også om at skabe rum og rammer for, at medarbejderne lykkes, og at der bliver skabt resultater. 

- Vi skal gøre os umage. Det er min forventning til mine omgivelser og mig selv. Og hvis noget er svært, kan man få hjælp til det. Det fortjener vores borgere. Når man bor på Solgaven, skal man møde medarbejdere med høj faglighed, som er stolte af den indsats, de leverer og som er glade for at gå på arbejde. Synshandicap giver udfordringer, men det skal ikke være en barriere for et aktivt liv, siger Mia Omø og understreger, at det også er en forstanders opgave at løfte blikket og forstå den verden, de er en del af. 

- Vi er en del af noget større, og tilbuddet skal ikke være en lille lukket verden. Jeg er optaget af, hvordan man får skabt gode relationer og netværk til andre tilbud og andre organisationer som fx Videnscenter for demens. 

Brug for et uderum

Mia Omø er 41 år, gift med Andreas og mor til Bertil på 3 ½ år. Familien bor i en lejlighed i Københavns Nordvest kvarter og har for nylig erhvervet sig et sommerhus ved Sjællands Odde. 

- Jeg har brug for et uderum, hvor jeg kan trække vejret helt ned i maven, siger Mia Omø, som også holder af at gå tur ved stranden. God mad er også i højsædet, dog ikke lavet af Mia selv.

- Jeg har en bachelor i hjemkundskab, men jeg laver dårlig mad. Som min lærer på seminaret sagde: ”Du kan virkelig ikke finde ud af lave mad, men du er god teoretisk”, griner Mia Omø. Og ellers går hendes tid udover arbejde med at studere. Hun læser i øjeblikket en master i public governance. 

Hvad er du mest stolt af på Røde Kors Herberg for Kvinder, som du nu forlader?


- At det er et sted, hvor man får en rigtig god behandling. Hvor man møder engagerede, dygtige, fagligt stærke medarbejdere, som brænder for beboeren. Det er vanvittigt stærkt. Jeg har været med til at sætte rammerne, men det er medarbejderne, der er engagerede og som gør indsatsen omkring borgerne, der gør forskellen. 

Jeg er også stolt af, at vi kan hjælpe mange flere udsatte kvinder væk fra gaden. At herberget er blevet udvidet i min tid som forstander.

Og så er jeg stolt af det kreative fællesskab Omform, hvor beboerne kan frijobbe eller får dusørløn ved at sy og reparere tøj. Og sidst med ikke mindst er jeg er stolt af de to dygtige mellemledere, som blev kastet ud i rollen lige inden coronakrisen. Dem overlader jeg trygt huset til. 




Redaktør