Er du sygeplejerske, kan et job i Den Sociale Virksomhed tage mange former, og du har mulighed for at bringe din faglighed i spil på mange forskellige måder - alt afhængigt af det tilbud du arbejder på. Den Sociale Virksomhed driver 19 meget forskellige tilbud til børn, unge og voksne inden for bo-, dag- og rehabiliteringstilbud, herberger og krisecentre, specialskole, kommunikationscenter samt sikrede afdelinger for unge.
I 2023 har vi sat fokus på sygeplejersker i Den Sociale Virksomhed og har besøgt Michael, Mette, Malene og Rikke.
Michael er sygeplejerske på Lunden, et socialpsykiatrisk bo-, behandlings- og rehabiliteringstilbud for voksne.
Mette er sundhedsfaglig konsulent på Bredegaard, et bo -og dagtilbud til synshandicappede voksne med multiple funktionsnedsættelser.
Malene er sygeplejerske med specialfunktion på Nødebogård, et behandlings- og uddannelsestilbud til normaltbegavede børn, unge og voksne med psykiske lidelser.
Rikke er socialsygeplejerske på Center for Forsorg og Behandling, som tilbyder gratis behandling for stof- og alkoholmisbrug samt midlertidig ophold for hjemløse.
På trods af de mange forskelligheder i Michael, Mette, Malene og Rikkes jobs, så er de enige om, at relationsarbejdet og tiden til faglig refleksion og fordybelse blandt andet er det, der gør, at de er glade for at være ansat i Den Sociale Virksomhed.
Se de fire film nedenfor og hør Michael, Mette, Malene og Rikke fortælle om deres arbejde.
Mette fra Blindecenter Bredegaard
Rikke fra Center for Forsorg og Behandling