
Seksualitet og sanselighed er en del af det at være menneske – og det handler derfor om så meget mere end sex. Det handler om kroppen, om sanser, grænser, kommunikation og relationer. Blandt meget andet.
Men hvordan arbejder man pædagogisk med seksualitet og sanselighed på et botilbud, hvor beboerne har forskellige funktionsnedsættelser og befinder sig på forskellige kognitive udviklingstrin? Og hvordan kan man arbejde anerkendende og fordomsfrit i forhold til det enkelte menneske og det liv, den enkelte gerne vil leve?
Det har fire seksualvejledere fra Hulegården – Janne, Thomas, Tina og Troels – i samarbejde med producer Rasmus Bosse lavet foreløbig 12 podcastepisoder om. Du kan høre podcasten lige der, hvor du plejer at høre podcasts. Frem til sommerferien 2024 udkommer en episode om ugen.
God fornøjelse!