Styrket regional indsats for hjemløse

​En særlig fokus på unge samt sammenhængende forløb med øget inddragelse og samarbejde med det omgivende samfund har betydet, at hjemløseområdet i Den Sociale Virksomhed det seneste år er styrket.

Stadig flere mennesker i Danmark har behov for midlertidigt husly. For at styrke den regionale indsats over for hjemløse gennemførte Den Sociale Virksomhed sidste år en organisationsændring, hvor de to tilbud Solvang og Nordsjællands Misbrugscenter blev samlet i Center for Forsorg og Behandling – med hjemløseafdelingerne Solvang og Skansegården. Samtidig er indsatsen også styrket på de to andre forsorgstilbud, som regionen driver i samarbejde med Frelsens Hær og Røde Kors; Svendebjerggård og Røde Kors Herberg for Kvinder. 

Fokus på unge

Bredden i de tre forsorgstilbud giver en volumen, hvor der er mulighed for specialisering og fokus på særlige målgrupper. Et af formålene med organisationsændringen var at styrke indsatsen over for unge hjemløse og deres særlige behov. Et stigende antal unge står uden bolig, og der er ifølge Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, sket en fordobling af hjemløse unge siden 2009. Fra 633 hjemløse unge mellem 18 og 24 år i 2009 til 1.278 i 2017. For de unge midt og sidst i 20erne er stigningen især sket fra 2013, hvor der var registreret 799 hjemløse 25-29årige mod 1.014 i 2017. 

Center for Forsorg og Behandling har 17 pladser målrettet unge mellem 18 og 30 år fordelt på tre matrikler. Der er meget bevidst ikke tale om et traditionelt hjemløsetilbud, men et ungetilbud etableret med afsæt i en bofællesskabstanke, hvor der er forpligtelser, og hvor de unge bliver hjulpet til at kunne klare sig selv. Et vigtigt mål for de unge er at undgå, at de får en identitet som hjemløse. 

”Det betyder meget, at vi har lavet små enheder i stil med bofællesskaber”, forklarer centerleder Søren Niendam. ”Man skal være villig til at arbejde med sig selv og indgå i dagligdagsaktiviteter som madlavning og tøjvask. Det er ikke et pensionat. Det har krævet en højere normering og den pædagogiske indsats er betydelig. Der er voksne at tale med. Nogen, der forventer noget af én. Og det er meget afgørende for at lykkes med at hjælpe de unge, som oftest har klaret sig selv oveni at have været psykisk ustabile”.  

Unges hjemløshed er ofte et samspil af flere faktorer som boligmangel, psykiske problemer og misbrug. Problemstillinger, som kan gøre det vanskeligt at skaffe sig en bolig eller at kunne klare at opholde sig i egen bolig. Afdækningen af konkurrerende problemer er derfor afgørende i arbejdet med de unge. I ungetilbuddet er der fast tilknyttede misbrugsbehandlere og dermed mulighed for at fokusere på særlige problematikker som fx ludomani, som mange af de unge døjer med. 

Som del af ungetilbuddet er der også etableret et efterværn i samarbejde med kommunerne. Det skal sikre, at den unge kan blive i den lejlighed, som skal afløse opholdet for dem, der har kompetencerne til at bo alene. ”Indsatsen med de unge lykkedes meget bedre, når de bliver fulgt lidt på vej”, fortæller Søren Niendam. 

På Røde Kors Herberg for Kvinder har de unge også fået et særskilt fokus. Tilbuddet er udvidet med fire pladser særligt målrettet unge mellem 18-30 år. Herberget er de seneste år gået fra at have otte pladser til først 23 og med ungetilbuddet nu 27 pladser. De unge bor sammen, har en fast kontaktperson og bliver trænet i, hvad der på fagsprog hedder Almindelig Daglig Levevis-funktioner både praktisk og socialt. 

”Vi har lavet et særskilt ungetilbud, fordi unge hjemløse har behov for en indsats med fokus på uddannelse, beskæftigelse og ikke mindst fællesskaber”, fortæller forstander på Røde Kors Herberg for Kvinder Mia Omø Lundsgaard Larsen. ”Fællesskab er vejen frem for de unge, der ofte har en stærk følelse af at være alene. De har brug for at knytte bånd og samtidig træne kompetencer som madlavning, og hvordan man indgår i sociale sammenhænge. Mange kommer fra familier, hvor der ikke har været sammenhold, og hvor de ikke har været vant til at blive inddraget”. Inddragelse og fællesskab er en vigtig del af arbejdet for de mange frivillige, som er tilknyttet Røde Kors Herberg for Kvinder. De frivillige kommer med en hel særlig motivation. De har et overskud og en lyst at hjælpe”, siger Mia Omø Lundsgaard Larsen. Samtidig bidrager de frivillige med basal medmenneskelig kontakt, som er en vigtig brik i den sociale omgang med andre mennesker. 

Afdækning og udvikling af livskompetencer og en helhedsorienteret tilgang

Arbejdet med at styrke beboernes dagligdagskompetencer, så de bliver rustet til et velfungerende liv i samfundet, gælder ikke kun de unge. Det er en afgørende del af indsatsen for alle beboere på hjemløsetilbuddene i Den Sociale Virksomhed.
”Det er vores opgave at hjælpe beboerne med at genfinde egne ressourcer og sammen udvikle en realistisk plan for de næste trin frem mod den fremtid, de ønsker”, siger Mia Omø Lundsgaard Larsen. Den sociale og personlige udvikling går altså hånd i hånd med at finde en løsning på boligsituationen. 

På Svendebjerggård betyder det, at personalet for eksempel hjælper beboerne med at bryde uhensigtsmæssige søvnmønstre. ”Udviklingen af livskompetencer hænger også sammen med, at vi understøtter vores beboere i at følge den normale døgnrytme, så de kan passe aftaler og forpligtelser og få en dagligdag, der følger samfundet i al almindelighed. Det er forudsætningen for at kunne klare sig selv”, siger forstander Lise Jordahn, som det senest år har sat samarbejdet med det omgivende samfund øverst på dagsorden på Svendebjerggård. ”Hvis beboerne for alvor skal have sammenhængende indsatser, kræver det en helhedsorienteret tilgang, hvor vi som socialt tilbud samarbejder langt mere med omverden som for eksempel jobcenter, gældsrådgivningen og distriktspsykiatrien”.

Samarbejdet med kommunerne er også blev styrket i Center for Forsorg og Behandling. ”Mange af borgerne har psykiske problemer – og misbrug – og det er måske slet ikke realistisk, at de kan fastholde egen bolig. Mange er ikke udredt, når de kommer hos os, fordi de har flakket rundt. Men med en grundig afdækning af deres kompetencer kan vi give et handegrundlag til kommunerne, som de tager imod med kyshånd, fordi det står helt klart, hvad udfordringerne er. Og det giver det nødvendige afsæt for et videre vellykket arbejde med borgeren”, fortæller Søren Niendam. 

Ensartet og faglig høj kvalitet i indsatsen

Sammenhængende forløb for borgerne hænger tæt sammen med et andet mål i arbejdet med at udvikle hjemløseområdet nemlig at få en ensartet og faglig høj kvalitet i indsatserne. 

På Svendebjerggård har det betydet, at Lise Jordahn har gennemført en radikal ændring af vagtplanerne, så pædagogerne nu kun arbejder i hverdagene og ikke i weekenderne, hvor langt de fleste samarbejdsparter holder fri. 

”De skiftende arbejdstider gav rigtig mange afbrydelser i det pædagogiske arbejde med beboerne”, forklarer Lise Jordahn. ”Hvis man har været på arbejde i weekenden, skal man jo have fri på andre tidspunkter. Og i den efterfølgende uge overtager vikarer eller medarbejdere, som ikke har fat i borgernes opholdsplaner eller ikke følger tæt op i forhold til fx jobcentret. Så bliver den vigtige kontinuerlige indsats sat på standby. Og det går selvsagt ud over kvaliteten”. Omlægningen af pædagogernes arbejdstid har også forbedret det tværfaglige samarbejdet mellem de forskellige faggrupper. 

Det gælder også i Center for Forsorg og Behandling. Før omstruktureringerne var medarbejderne på Solvang skarpt opdelt i en pædagoggruppe, der fortrinsvis arbejdede aften/weekend og en sagsansvarlig gruppe, der arbejdede i dagtimerne. Det er ændret, samtidig med at de sagsansvarlige ikke længere sidder i en bygning for sig, men nu er en integreret del af tilbuddet og dermed tættere på borgerne.
Fokus på en ensartet og høj faglighed har i Center for Forsorg og Behandling også betydet, at der nu er samme fælles faglige forståelse og tilgang på de to hjemløseafdelinger Solvang og Skansegården. Og udover at prioritere at ansætte medarbejdere med social- og sundhedsfaglige grunduddannelser har der siden sammenlægningen været fokus på kompetenceudvikling og opkvalificering af medarbejderne.

”Kvaliteten kommer ind med medarbejderne”, siger Søren Niendam. ”De skal have selvtillid og stå op for fagligheden. Indsatserne får en meget højere kvalitet, når vi holder os til det planlagte og bruge de værktøjer, der er. Det har krævet en større faglig udviklingsproces og kulturændring på Solvang, men vi er nu nået i mål”. I den seneste rapport fra Socialtilsynet bliver Solvang netop fremhævet for nu at arbejde mere helhedsorienteret – det vil sige med indsatser, der ud over at omfatte principperne i Housing First, også retter sig mod borgernes sociale, fysiske, psykiske og kognitive udviklings- og udfoldelsesmuligheder.

Det siger Socialtilsynet

Fra seneste tilsynsrapport, Solvang:

”Solvang har i det sidste år været igennem en større omlægnings- og udviklingsproces, hvor den nye ledelse er katalysator for en faglig, organisatorisk og kulturel udvikling. Socialtilsynet finder, at ledelsens visioner og mål om en mere helhedsorienterede indsats, hvor der både er fokus på borgerens sociale og personlige udvikling og samtidig arbejdes med principperne i Housing First, på tydeligvis ses implementeret i tilbuddet. På baggrund af borgerinterviews vurderes det, at borgernes trivsel og oplevelse af medinddragelse er steget markant i forhold til tidligere år. Borgerne giver samlet udtryk for, at tilbuddets medarbejdere og ledelse i høj grad har en anerkendende og respektfuld tilgang ligesom de oplever, at få den støtte og hjælp de har behov for. Borgerne tilbydes deltagelse i meningsfyldte og forpligtigende fællesskaber, aktiviteter og arbejdsopgaver i dagligdagen og socialtilsynet kunne observere et både livligt og aktivt miljø på tilbuddets fællesarealer. Det vurderes, at tilbuddet nuværende personalegruppe har relevante tværfaglige kompetencer samt en fælles faglig forståelse og tilgang til indsatserne. Ligeledes finder socialtilsynet, at tilbuddet renoverede og ombyggede fysiske rammer i høj grad er indrettet så de imødekommer borgernes særlige behov og interesser”.


Fra seneste tilsynsrapport, Svendebjerggård: 
”Målgruppens akutte problemer taget i betragtning, kan det være vanskeligt for dem at opretholde en tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked, men Socialtilsynet vurderer, at det i høj grad lykkes Svendebjerggård at støtte borgerne til at opretholde eller komme i gang med uddannelse eller arbejde, i den udstrækning dette er muligt. Det vurderes desuden, at børnene støttes til at følge daginstitution eller skolegang, og krisecentret/herberget har etableret samarbejde med lokale tilbud i de tilfælde, hvor børnene ikke kan opretholde deres hidtidige tilbud. Tilsynet vurderer, at Svendebjerggård generelt er gode til, så snart det kan lade sig gøre, at støtte både voksne og børn til at indgå i en så normal dagligdag som muligt i det omgivende samfund. Herunder også at bevare kontakt til venner og familie under opholdet”.


Fra seneste tilsynsrapport, Røde Kors Herberg for Kvinder:
”Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddets værdier, tilgange og metoder understøtter, at borgerne indgår i sociale relationer og lever et så selvstændigt liv, som tilbuddet rammer giver mulighed for. Tilbuddet har mange frivillige hjælpere tilknyttet og har bl.a. derfor mulighed for at hjælpe borgerne med at være opsøgende i forhold til aktiviteter og fællesskaber i det omgivende samfund. Netværksaktiviteter der kan fortsætte efter endt ophold prioriteres for derved at understøtte tilbuddets målsætning om, at borgerne hurtigst muligt skal videre til mere selvstændig levevis. Endvidere understøtter tilbuddet borgernes parathed og mulighed for beskæftigelse ved at styrke borgernes evner og kompetencer, gennem ADL-træning, aktiviteter og opgaver i tilbuddet bl.a. i husholdningen. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har fokus på borgernes personlige og sociale udvikling. Der arbejdes med empowerment tilgangen, hvor målsætningen er aktiv handling i forhold til ændring af livsbetingelser og dermed modvirke afmagt og afhængighed.”





Redaktør