Af Thorkild Olesen, formand i Danske Handicaporganisationer og Lars Gaardhøj (S), regionsrådsformand Region Hovedstaden.
Forstil dig, at din bror eller datter har infantil autisme, mangler sprog og evne til at kommunikere og derfor er helt afhængig af støtte fra professionelle voksne med høj faglighed hver dag. Forestil dig så, at han eller hun begynder at udvise stor mistrivsel, fordi personalet på botilbuddet mangler de nødvendige kompetencer og viden.
Fra tid til anden ser vi desværre eksempler på, at det sker, og på den magtesløshed det er at stå på sidelinjen som pårørende. Og vi frygter, at det kan blive virkeligheden for flere sårbare borgere og deres pårørende, hvis regeringen følger Sundhedsstrukturkommissionens forslag om at fjerne det specialiserede socialområde fra regionerne og den viden og organisation, som er opbygget her.
Det, der er på spil, er slet og ret borgernes retssikkerhed – uanset om man har brug for hjælp, der hører under sundhedsloven eller serviceloven – mennesker med handicap og socialt udsatte er afhængig af at få den ydelse, som de har krav på. Mennesker med særlige behov bliver visiteret til hjælp på baggrund af grundige udredninger af støttebehov, men hvad er udredningen ellers værd, hvis dem, der skal løfte opgaven, ikke har den nødvendige viden eller kompetencer?
Hvad dækker det specialiserede socialområde over?
Regionernes specialiserede tilbud på socialområdet spænder bredt. Region Hovedstaden har bl.a. døgntilbud for børn, unge og voksne med forskellige svære grader af funktionsnedsættelser ofte i kombination med andre diagnoser. Det kan fx være lav psykisk udviklingsalder eller gennemgribende psykisk udviklingsforstyrrelse eller udviklingshandicap. Regionen har også sikrede pladser for unge, der er til fare for sig selv eller deres omgivelser, genoptræning af børn og unge med erhvervet hjerneskade, samt en specialskole for børn med forskelligartede funktionsnedsættelser af fysisk, psykisk og sansemæssig karakter. Regionen driver desuden botilbud for mennesker med komplekse psykiske og sociale problemstillinger i kombination med stof- eller alkoholmisbrug.
Den specialiserede viden er helt afgørende for at kunne give den rette hjælp til de mennesker, der har behov for de regionale tilbud. Det kan være viden om kompleksiteten i deres handicap, om udviklingshandicap og demens i kombination eller om udadreagerende adfærd.
Et manglende sprog og evne til at udtrykke sig gør ydermere mange af borgerne på de regionale botilbud til en meget sårbar gruppe, hvor kontinuitet, og dybdegående viden om den enkelte borgers specifikke diagnoser og situation er alfa og omega. Det skaber konflikter og mistrivsel, hvis man ikke bliver forstået i sine behov, eller hvis den pædagogiske indsats er mangelfuld eller decideret fejlslagen.
En ny struktur må for alt i verden ikke udvande den eksisterende faglighed og kvalitet, men skal tværtimod styrke og bygge videre på de stærke faglige miljøer.
De regionale tilbud tilbyder den højeste grad af specialist viden
Det kræver volumen at drive specialiserede sociale tilbud. En stor organisation giver mulighed for at designe specialiserede tilbud, fordi man derved kan samle flere borgere med samme udfordringer. Samtidig kan indsatserne tilpasses det enkelte individ, fordi der en samlet viden i organisationen.
Der er høj kvalitet i de regionale tilbud, fordi der er et administrativt bagland til at understøtte de enkelte specialiserede tilbud. Kun derved kan vi holde løbende fokus på kvaliteten og den omsorg og behandling, som nogle af vores mest sårbare borgere er afhængig af.
Når det giver bedst mening at beholde det specialiserede socialområde i regionerne, handler det også om, at der her er tætte bånd til sundhedsområdet. Borgere med komplekse behov har ofte både sociale og sundhedsmæssige udfordringer, der skal håndteres i sammenhæng. Det er ikke ualmindeligt, at en beboer i tillæg til sin udviklingshandicap har en psykiatrisk overbygning og måske også en eller flere livsstilsygdomme. Det kræver høj specialiseret viden at støtte og behandle borgere med to eller flere alvorlige diagnoser, og det kræver tætte tværfaglige samarbejder med de rigtige eksperter med den rette specialiserede viden.
Vi går som sagt lodret imod Sundhedsstrukturkommissionen anbefalinger om at adskille de højtspecialiserede tilbud på socialområdet fra det øvrige sundhedsvæsen. De regionale tilbud har oparbejdet en højt specialiseret viden og faglighed, og i stedet for at udvande og bryde denne enorme erfaring og struktur op på området, bør regeringen lade regionerne få større ansvar til at drive flere af de højtspecialiserede tilbud og hjælpe endnu flere af vores allermest sårbare medborgere.
Regionerne har organisationen, erfaringen og den højtspecialiserede viden, som det kræver at hjælpe borgere med svære fysiske og mentale funktionsnedsættelser.
venlig hilsen
Lars Gaardhøj
Regionsrådsformand
Region Hovedstaden
Telefon 28922598
