 |
Specialklasser har altid interesseret Vivi Andersen, der i 1971 blev færdig som børnehaveklasselærer. Efter nogle år kom Vivi til Statens Skole for Døve. Her gik turen ofte til Aalborgskolen for at få vejledning fra specialister på døvblindeområdet.
I Aalborg blev Vivis interesse for døv-
blindfødte for alvor vakt, og da der blev en stilling ledig som døvblindekonsulent, sprang hun til.
|
Det var på daværende tidspunkt landets eneste døvblindeafdeling, og konsulenterne rejste rundt i hele landet for at vejlede i, hvordan døvblindfødte børn kunne udvikle sig.
- Medfødt døvblindhed er et dobbelt sansetab, som giver store kommunikationsproblemer. Kommunikationsformen og indlæringsstilen hos døvblinde gør, at al tilegnelse af nye færdigheder og gøremål tager tid. Afkodning og opfattelse har længere vej til forståelse, når informationerne skal gennem kroppen og omsættes taktilt – altså gennem følesansen, forklarer Vivi Andersen.
I spidsen for ny døvblindeafdeling på Geelsgårdskolen
I 17 år var Vivi døvblindekonsulent og oparbejdede gennem de mange år stor ekspertise inden for kommunikation med døvblindfødte. Hun læste samtidig til psykolog og blev færdig i 1995. Som nyuddannet psykolog arbejdede Vivi et par år med voksne udviklingshæmmede, men vendte i 2001 tilbage til børnene. Det var som afdelingsleder på Geelsgårdskolen, hvor daværende Københavns Amt havde besluttet at oprette en selvstændig døvblindeafdeling.
I starten var opgaven at give børn med medfødt døvblindhed et undervisning- og fritidstilbud. Men langsomt ændrede gruppen sig til også at omfatte børn med flere og andre funktionsnedsættelser end døvblindhed såkaldt komorbiditet som for eksempel hørenedsættelse og ADHD, fortæller Vivi Andersen.
Fra lille tilbud til stor afdeling med et bredt specialeret tilbud
Døvblindeafdelingen har under Vivis ledelse udviklet sig fra at være en lille specialiseret afdeling med fem elever og otte ansatte til en stor afdeling med et bredt tilbud inden for syns- og høreområdet og komorbiditet. Det har ifølge Vivi kun kunnet lade sig gøre ved konstant at have stor fokus på faglighed. For at sikre et godt tegnsprogsmiljø får alle medarbejdere for eksempel et tegnsprogskursus en time om ugen i 2 år, ligesom der er ansat personer, som selv er hørehæmmede.
- Ved hele tiden at opkvalificere medarbejderne kan vi give ikke bare døvblindfødte, men også børn med flere funktionsnedsættelser et højt specialiseret undervisningstilbud. På den måde får børnene de bedste forudsætninger for at udvikle sig.
Afdelingen har i dag 34 børn, hvoraf 12 er døvblindfødte. Heraf bor tre på skolen, syv er i aflastning, og resten benytter skole- og fritidstilbuddet. Det er ambitionen, at børnene skal bo hjemme hos deres forældre så længe som muligt. Afdelingen har en landsdelsdækkende funktion, og der kommer elever fra det meste af Sjælland.
For Vivi Andersen har arbejdslivet været båret af en lyst til at gøre en forskel for en minoritet med svære handicap, men hvor en specialiseret indsats har givet en kæmpe udvikling i børnenes kommunikation med omverdenen.
- Når jeg ser videoanalyser af kommunikationen med børnene, bliver jeg helt høj af at se den udvikling, de går igennem. Jeg kommer til at savne hele mit arbejde. Det er et virkelig spændende område, som stadig kan udvikles. Jeg kommer til at savne alle
de dygtige medarbejdere, børnene og deres forældre, siger Vivi, der snart har sidste arbejdsdag på skolen.
| Kommunikation med døvblindfødte Døvblindhed er karakteriseret ved, at man lider af både syns- og hørenedsættelser i så alvorlig grad, at man ikke kan kompensere for den ene manglende sans med den anden. Nogle døvblinde er helt døve og helt blinde. Medfødt døvblindhed giver alvorlige vanskeligheder med kommunikation, orientering i omgivelserne og modtagelse af information. Derfor baserer specialundervisningen sig på elevens anderledes måde at kommunikere og tage initiativ på. Døvblinde er afhængige af at have en ’partner’ for at kunne kommunikere. I kommunikationen med døvblinde er ’partneren’ kanalen til omverdenen. Partneren skal med egen krop og med udgangspunkt i det døvblindfødte menneskes individuelle behov og ønsker til kommunikationen taktilt formidle omverdenen: objekter, information, følelser, fysiske miljøer og praktiske gøremål. Det kræver, at partneren gennem uddannelse og praksis har tilegnet sig de nødvendige kundskaber, værktøjer og metoder, så vedkommende ved hjælp af egen krop kan kommunikere den dobbelte formidling – både udefra og indad til den døvblinde, men også indefra den døvblindfødte og udadtil til omverden. På Geelsgårdskolens afdeling for døvblindfødte er videoanalyse et af værktøjerne til at forstå barnets måde at kommunikere på. Ved at analysere kommunikationssituationen kan underviseren blive klogere på, hvordan barnet tager initiativ, tegn og kropssprog – og hvordan man skal svare på det. |
Se film om taktil og verbal kommunikation
Læs mere om Geelsgårdskolen