Randi Ringgaard Christoffersen er uddannet socialpædagog i 1991 og havde i sin studietid job på Behandlingshjemmet Egevang i Nærum, som skulle få stor betydning for Randis videre vej i arbejdslivet.
- Her lærte jeg virkelig betydningen af miljøterapi, og hvor meget det kan flytte at arbejde med miljøer, der bygger mennesker op. Selv om man har været udsat for svære ting, er der mulighed for udvikling. Det nytter altid noget. Men det er afgørende, at der er nogen, der ser en og anerkender en. Så kan en svær livssituation ændres. Den viden og indgangsvinkel har jeg trukket på i alle mine job senere hen.
Før Randi Ringgaard Christoffersen kom til Svendebjerggård, har hun arbejdet som pædagog på både behandlingshjem for børn med autisme og inden for normalområdet, som det hedder, når man arbejder i almindelige institutioner. Men Randi har altid gerne villet arbejde på et krisecenter. Der skulle dog gå noget tid, før det lykkedes at få et job inden for området.
Andet syn på voldelige relationer
- Jeg har en mere nuanceret holdning til arbejdet med vold, end den man kan møde på mange krisecentre. Ofte bliver kvinder, hvor der har været vold i de nære relationer, mødt med en holdning om, at de er et offer – dermed er svage – og at manden er krænker. Jeg mener, at det er meget mere nuanceret. Der er nogle dynamikker og traumer i spil, som er vigtige at kigge på og forstå for at kunne arbejde med at bryde mønstret. Mange kvinder har behov for at undersøge og få svar på, hvorfor de er havnet i et voldeligt forhold. Og i den sammenhæng er offer-tilgangen og skyld overhovedet ikke interessant, siger Randi Ringgaard Christoffersen og fortsætter:
- Samtidig ønsker ingen at være et offer. For så er man jo pr. definition svag. Og det er kvinderne bestemt ikke. Der er vigtigt, at de får deres grænser og integritet tilbage. Vi skal se og forså de irrationelle reaktionsmønstre og turde gå ind i dem. Det er helt afgørende for vores arbejde at turde være med mennesker, der har det svært. De har brug for, at nogen tør det – for at åbne muligheden for at komme et andet sted hen.
Samtidigt er det ifølge Randi også vigtigt at spørge kvinderne: ’Hvad var godt ved din mand? Hvad savner du?’.
- Det er vigtigt for at kunne komme på plads i sig selv igen. Jo mindre vi understøtter en ’sort/hvid’- tænkning og ikke taler med i, at manden er en dæmon, jo hurtigere tror jeg, at kvinden kan se mere nuanceret på de mange aspekter, der var i parforholdet. Der var også gode grunde til, at hun faldt for ham – hun blev ikke bare manipuleret ind i et forhold. Derved kan kvinden bevare noget af sin selvrespekt. Der er jo ofte også børn involveret, og her er den fremtidige relation til faren vigtig. Vi har et stort ansvar for at tale med børnene om det, der var svært i hjemmet. Og et ansvar for ikke at dæmonisere deres far, siger Randi Ringgaard Christoffersen.
Hver beboer er enestående
I sin tilgang til ledelse fremhæver Randi Ringgaard Christoffersen, at beboerne skal være i fokus, altid. Samtidig har hun den forventning til sin personalegruppe, at den er engageret og fagligt dygtig.
- Vi skal hele tiden italesætte muligheden for at få en anden retning i livet. Og vi skal have samme gejst og engagement, hver gang vi møder en ny borger. De er enestående hver især, og der må ikke gå rutine i den.
I Randi Ringgaard Christoffersens ledelsesstil skal de ansatte have stor indflydelse på, hvordan de vil udfylde deres roller, og der skal være en tillid og åbenhed til at komme, hvis noget er svært.
- Kulturen skal være præget af, at vi altid er åbne for at høre, hvad folk har at sige. Og som ansat skal man selv tænke sig om og vurdere, hvad der bedst. Vi kan selvfølgelig altid tale om det, og jeg vil gerne give mit syn på tingene, men jeg er også parat til at være stille. Jeg skal ikke markere mig og være leder i situationer, hvor det ikke er nødvendigt. Jeg kan for eksempel godt sidde til et møde uden at sige noget, hvis tingene bare kører.
For Svendebjerggårds nye forstander er det også en vigtig værdi, at der er en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Arbejdet må ikke fylde alt, og for Randi selv, bliver hun tanket op og henter sin energi i privatlivet.
Sjæleliv og naturens helende kræfter
Privatlivet er da også spækket med forskellige interesser, blandt andet rejser, litteratur, kajakroning og ikke mindst backgammon, som hun spiller hver dag med sin mand.
- Jeg er optaget af sjæleliv og læser meget. For eksempel vender jeg igen og igen tilbage til bogen ’Kvinder, der løber med ulve.’ Naturen fylder også meget for mig. Jeg elsker at være ude. Det er skønt med fester og gæster, men jeg holder også utrolig meget af stilheden. Bare at sidde og kigge på et træ for eksempel.
Randi Ringgaard Christoffersen er også musikalsk og har spillet tværfløjte, violin og guitar. Hun er nu gået i gang med at lære at spille klaver, som hun altid gerne har villet lære.
Hun bruger også meget tid med sin familie. Randi har tre sønner og er gift med Bo Christoffersen, som i øvrigt er forstander på Skovvænget. Til september skal hun være farmor for første gang.