Gå til hovedindhold

​​​​​​​

Bredegaard Posten september 2025

Bredegaard Posten er endelig tilbage efter en lang sommerferie, og der er mange gode historier i vente. Læs fx om ​Ingelise og Jacob, der laver is og om Allans arbejde med Navilens. Du kan også læse Nicholas' indlæg om nye funktioner i Rejsekort-appen og Thomas Christensens egen historie "Rødhætte og englene". Husk du også kan lytte til Bredegaard Posten - find linket i højre side. ​

Vent...

Ingelise og Jacob laver is

Ingelise er rigtig dygtig til at lave is, og hun har flere gange hjulpet med at lave hjemmelavet is. Nu synes Ingelise, at det er på tide, at opskriften og fremgangsmåden deles i Bredegaard Posten. 
En aften i slutningen af august lavede Ingelise og Jacob en stor portion is med chokolade, karamel og hindbærsyltetøj. Ingelise og Jacob var med i alle dele af processen. Ingelise synes, at det er dej-ligt at være med i køkkenet og lave is, og Jacob glædede sig til at spise isen dagen efter. 

Ingelise pisker flødeskum med et el-piskeris.
Ingelise pisker flødeskum med et el-piskeris.

Jacob rører i flødeskummet og Ingelise hakker chokolade.
Jacob rører i flødeskummet og Ingelise hakker chokolade.

OPSKRIFT
Ingredienser:
0,5 dl sukker
3 pasteuriserede æggeblommer
3 dl piskefløde
120 g fyld (hakkede nødder, chokolade, marmelade, nougat, marcipan mv.)

Fremgangsmåde:
Pisk sukker og pasteuriserede æggeblommer sammen til den er hvid og luftig
Pisk fløden til flødeskum
Hak fyldet mere eller mindre fint (afhængig af præference)
Vend forsigtigt flødeskummen og æg/sukker-massen sammen til den er ensartet
Vend fyldet i (hvis du bruger marmelade eller anden ”flydende” så gem det til senere)
Hæld lidt af is-massen i en bøtte (her putter du det ”flydende” fyld i, som hvis man skulle lave lasagne - is, fyld, is, fyld osv.)
Lad isen stå i fryseren i 12 timer - god fornøjelse!

Den færdige is inden den skal på frys i12 timer.
Den færdige is inden den skal på frys i 12 timer.

Rejsekort app - nu med kundetypen "handicap" af Nicholas Schmidt

Rejsekort som app kan nu endelig bruges med kundetypen “Handicap” og “Pensionist under 67”. 
Rejsekort-appen kom i luften her i 2024. Men fra starten har det kun været “standard voksen”, der kunne bruge denne app. 

Jeg oprettede mig som “standard voksen” for at teste appen, og man kan sagtens bruge den. Den er tilgængelig med VoiceOver på iPhone. Jeg havde stadigvæk mit gammeldags plastik Rejsekort, som man skal bruge ved de blå standere. For det er ikke ensbetydende med, at når man registrerer sig i Rejsekort-appen, så lukker det fysiske kort. Det skal man selv få sat i gang.

Nå, men nu til historien. Jeg sad tilfældigvis en torsdag i IT-caféen og rodede med Rejsekort-appen mens en anden bruger var midt i et oplæg. Der opdagede jeg, at man pludselig kunne aktivere knap-pen “ændre kundetype”. Tidspunktet var ikke valgt med omhu, men da jeg fik forklaret resten af IT-caféen, hvad jeg måske havde fundet ud af, ville det nok blive tilgivet. Jeg var simpelthen for ivrig. 

Screenshot af Rejsekort-appJeg ændrede kundetypen til “handicap”. Næste skridt var at jeg skulle bruge mit CPR-nummer og Mit ID. Det skulle de bruge for at tjekke om jeg havde et handicap Rejsekort i forvejen. Da det var indta-stet - vupti. Så var min app klar til at kunne rejse med handicap. Det skal lige siges, at jeg ved ikke hvordan man opretter sig med kundetypen “handicap”, hvis det er første gang man benytter appen. 

Nå, men det gamle plastik Rejsekort skal man selv lukke. Det gør den ikke automatisk. Det gjorde jeg allerede samme aften og dagen efter blev det gamle plastikkort simpelthen klippet i stykker - så far-vel til det gamle. Saldoen på det gamle Rejsekort bliver automatisk udbetalt til den konto, man har som sin NemKonto, og det sker efter 14 dage. De skal lige tjekke om man skylder noget på det gam-le kort.

Jeg er ikke helt færdig endnu. Du tænker måske: Hvordan betaler man for sine rejser i appen? Da tilknytter du dit betalingskort eller MobilePay. Det er op til den enkelte at bestemme. 

Hvis man skal have en ledsager med, skal denne tjekkes ind som barn/nul 15 år. For når du rejser med “handicap” rejser både du og ledsager til halv pris. Lad mig komme med et eksempel: Jeg skulle i biografen torsdag d. 4. september. Det kostede mig 11 kr. at komme til Hillerød og 8 kr. at komme hjem. Det var myldretid på udrejsen. Det er meget fordelagtige priser. Så det var en nyhed jeg har ventet længe længe på med Rejsekort-app med “handicap” som kundetype. 

"Rødhætte og englene" af Thomas Valdemar Christensen d. 21. august 2025

En pige lå engang i krybben, hvor hun blev født. Hun blev født på Kronborg. Hendes navn var Rød-hætte og hendes mor hed Gudrun, hun var jo Gud. Hun fortalte Rødhætte alt. ”Se op på stjernerne, lille Rødhætte. Se hvor smukke blomster der er. Det er noget Vogterenglen Lisa og Ærkeenglen Anne har skabt. Det var Joan Døberen, der havde døbt Rødhætte.

Gudrun sagde: ”Du skal vide nogle meget alvorlige ord, Rødhætte. Du kommer til at dø på et kors. Det gjorde din gudfar også. Han skabte alt, der var godt. Kun 20 år gammel blev han, og han var også din far.”

Rødhætte gav sig til at græde. ”Men for at gøre historien glad, lille Rødhætte”, sagde Gudrun, ”så vil englene Lisa og Anne hjælpe dig med at gå på vandet.” ”Det lyder godt”, sagde Rødhætte.

Pludselig kom der noget mad ned fra Paradis til Rødhætte; det var noget de to gode engle havde bagt. Det var kanelboller, som duftede dejligt og Rødhætte satte sig bag et træ for at spise dem.

Pludselig mødte Gudrun et syn. Det var nogle soldater, der var efter Rødhætte. ”Hvad laver I her”, spurgte mor Gudrun. ”Jeg har hørt, at I har en pige ved navn Rødhætte”, sagde en af soldaterne. Og til det sagde Gudrun, som vidste, at det var dem, der ville korsfæste Rødhætte: ”Jeg taler kun med mennesker og engle, der vil give mig gode råd. Jeg taler ikke med dig, soldat. Der kommer en tid, hvor Rødhætte bliver større end dig. Dette er mit Rige, I har jeres – gå tilbage dertil”. 

Soldaterne svarede ”okay okay.” ”Desuden har I tabt”, sagde Gudrun og så gik hun ud for at hygge sig.
 
Nu nærmede vi os juletiden og englene bad Rødhætte om, at sætte sig på plads sammen med dem, i en stol i kirken i Paradis. I kirken var guden Kim, som sagde til guden Gudrun, at hun skulle tilgive soldaterne. Det havde hun lidt svært ved, for Rødhætte var jo hendes datter. 

For at soldaterne ikke ville kunne finde Rødhætte og korsfæste hende, sendte Gudrun Rødhætte i plejefamilie. Plejefamilien blev Vogterenglen Lisa og Ærkeenglen Anne. 
De besluttede sig for at holde en fest d. 24. december, fordi de blev så glade for at få Rødhætte i pleje. Til festen hørte de en sang, der hed “Smukke lanterner og roser”, og det var Tania Thulin, der spillede den på klaver og sang med sin smukke stemme:

”En dejlig sommeraften
med smukke lanterner tændt.
En duft af skønne roser
Som er fra himlen sendt.”

Rødhætte fik et godt liv hos englene, og hun fik julegaver hvert år d. 24. december. Rødhætte be-stemte, at der skulle spises kanelboller den dag. 

Mocktails i hus A 

Beboerne i hus A fik lørdag d. 6. september den idé, at de skulle lave mocktails, som er cocktails uden alkohol. Beboerne blev enige om tre forskellige drinks, der skulle afprøves om aftenen ved af-tenkaffe. Det var en stor succes! Her ingredienserne på de tre mocktails og beboernes vurdering. Selve opskriften må læseren spørge hus A om. 

Mojito
Består af limesaft, danskvand, mynteblade og sukker. 
Beboerne gav mojitoen: 9 ud af 10, hvor 10 er det allerbedste. 
Kommentar fra Sabro: “Den er perfekt til en varm sommeraften, 
da den har en kølig smag”.
Mojito
Gin hass 
Består af mango sirup, citronsodavand og limesaft. 
Beboerne gav drinken 10 ud af 10. 
Kommentar fra Sabro: “Perfekt til fest”. 

Mango Tango 
Består af kokosmælk, mangosirup og limesaft.
Beboerne gav drinken 10 ud af 10. 
Kommentar fra Sabro: “Den er lidt mere dessert-agtig, men den smagte dejligt”. 

Mail fra Lars Brandt

Næsten hver gang Bredegaard Posten efterlyser historier, så skriver Lars Brandt fra hus A til redaktø-ren, hvor han fortæller kort, hvad han har oplevet. Her følger den seneste mail fra Lars, der vidner om, at han har haft en god sommerferie. Tak for dine mails Lars - bliv endelig ved. 

Kære Maria.
Tak for din mail.
Jeg har haft en god ferie på Fuglsangscenteret.
Tania Thulin og jeg boede på dobbeltværelse sammen.
Det gjorde Frank og Ulla også.
Jeg var også i Tyskland i onsdags.
Tania Thulin gav mig et glas rom og cola onsdag aften.
Vi kom hjem torsdag eftermiddag før klokken blev 2.
Kærlig hilsen Lars.

Højdepunkter fra hjemmesiden og Facebook

Der har været rigtig mange gode historier at fortælle de sidste måneder.
Historier som fx
Bredegaard på Sølund musikfestival
Sommerfest i levende billeder
Tanja gennemførte Organdonationsløbet
Det gode måltid på Bredegaard
Stomp i værkstedsgården
Yakup løb 10 km! 
Indvielse af udendørs træningsområde
En dag fuld af musik, sol og smil: Bredegaard musikfestival var endnu engang en succes

Oplev eller genoplev historierne i ord, lyd, foto og film på Bredegaards hjemmeside under nyheder ​eller Facebook​

Screenshot af Facebook-opslag om sommerfesten.
Screenshot af Facebook-opslag om sommerfesten.

Screenshot af Facebook-opslag om da Tanja Maj gennemførste Organdonationsløbet
Screenshot af Facebook-opslag om da Tanja Maj gennemførste Organdonationsløbet.

Screenshot af Facebook-opslag om Det Gode Måltid.
Screenshot af Facebook-opslag om Det Gode Måltid.

Screenshot af Facebook-opslag om stomp i værkstedsgården.
Screenshot af Facebook-opslag om stomp i værkstedsgården.

Screenshot af Facebook-opslag om Bredegaard musikfestival.
Screenshot af Facebook-opslag om Bredegaard musikfestival.

Bredegaards Hjorting og De Mylius spiller til efterårsfest i Lindehuset

Onsdag d. 29. oktober inviterer Lindehuset - et dagcenter for ældre i Fredensborg - til efterårsfest. Menuen står på højt belagt smørrebrød og kaffe og kage.

Til at stå for underholdning har Lindehuset igen henvendt sig til Bredegaard - for på Bredegaard er der mange, der ved ualmindeligt meget om musik og som kan styre en mixerpult. 

For cirka fem år siden var det Joakim og Dan som stod for underholdningen, og det var en stor suc-ces. Denne gang er det Lars Brandt og Allan Rasmussen, der skal stå for liveradio med det musikal-ske tema dansktop. Lars er teknikker og styrer mixerpulten, mens Allan vil øse ud af sin viden om dansktoppen – hvor, hvad, hvornår og hvem men også om vejrfænomener i de respektive årstal, vil han underholde med. 

Lars og Allan vil få en lille erkendtlighed for at stille op, og de glæder sig meget begge to. 

​Mateusz’ kastanje-tjek

Mateusz og Anne M. gik tur i slotsparken forleden for at tjekke om der var kastanjer på træerne. Un-dervejs mærkede de på et stort træ og et mindre træ. Der var et stort kastanjetræ med rigtig mange kastanjer. Men de kunne ikke nå dem. De har aftalt, at de skal op og samle dem, når de falder på jorden. Mateusz kan godt lide at tælle dem - og måske kan der blive lavet nogle fine kastanjedyr?

Mateusz mærker på et stort træ.
Mateusz mærker på et stort træ.

Mateusz ved et mindre træ.
Mateusz ved et mindre træ.

Allan A. arbejder med Navilens

Navilens er rykket ind på Bredegaard og Allan A., der er dagtilbudsbruger, har afprøvning og opdate-ring af systemet som en af sine arbejdsopgaver. En opgave, som han er meget glad for, og som han løser i samarbejde med Bredegaards velfærdsteknologiske konsulent Rikke. 

Navilens er på mange måder Blinfos arvtager, da Navilens er en app, der kan give både seende og synshandicappede information om omgivelserne. Der findes to Navilens apps. Den ene hedder Navi-lens og er til synshandicappede, og den anden hedder Navilens Go og er til seende. Apps findes både til iPhone og Android-telefoner. Lige nu koncentrerer Rikke og Allan sig om appen til synshandi-cappede, men det er planen, at den anden app også skal i brug. 

Navilens app til synshandicappede.
Navilens app til synshandicappede.

Navilens app til seende.
Navilens app til seende.

Allan fortæller, at Navilens virker på den måde, at appens kamerafunktion fanger QR-koder, som man printer og hænger op. Navilens virker uden Bluetooth eller brug af lokalitetstjenester.

Når appen er åben, kan man høre, at den søger efter QR-koder. Når koden er fundet, siger appen en kliklyd og tekstindholdet, der ligger under QR-koden, læses op. Tekstindholdet indtastes på en hjemmeside. Navilens er meget fleksibelt - man behøver fx ikke holde appen lige på, og QR-koderne kan opfanges på 25 meters afstand. Allan har gennemtestet systemet - også i sin fritid bl.a. ved hans brors sommerhus. 

Bredegaard har 50 koder, som vi kan skifte ud i. QR-koderne vil blive sat op forskellige steder og så kan vi også bruge dem, når vi fx holder sommerfest, festival og Melodigrandprix. Det er kun fantasi-en, der sætter grænser, og der er ingen begrænsning på hvor meget tekst man kan lægge op. 
Lige nu sørger Allan for at ugens menuplan bliver lagt op hver mandag. “Det er rigtig dejligt at arbejde med” siger Allan. Festivalen har fyldt rigtig meget, men nu er Allan gået i gang med at lave koder til husene, værksteder osv. Rikke fortæller, at de arbejder på, at Allan får en fast arbejdsstation på et tidspunkt.

Allan og Rikke snakker meget om, hvordan de gør Navilens så tilgængeligt for så mange som muligt. Både dem, der kan meget og dem, der ikke kan så meget endnu. Der er mange ting man skal tage højde for.

Når Allan har en ny idé, så tager han med i IT-caféen, hvor han får rigtig gode input og sparring fra de andre brugere.

Det er tydeligt at mærke, at Allan brænder for at arbejde med teknologi - det giver ham så meget. Og vi andre kan være glade for, at vi i Allan har lidt af en Navilens-ekspert. 

Fødselsdage i september og oktober

Fødselsdagsflag.
I september har vi fejret
Jacob O. d. 9. september
Ingelise d. 13. september
Søren d. 16. september
Henrik d. 21. september
Nicholas d. 21. september

I oktober skal vi fejre
Thomas C. d. 1. oktober
Dennis H. d. 1. oktober
Michael d. 7. oktober

Kommende arrangementer

24. september - Spiseaften i dagtilbuddet
​2- oktober - Beboerforeningsmøde 
22. oktober - Efterårsbal 
Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden