Kursusforløb for unge og voksne med ADHD

Hvis du har svært ved at koncentrere dig, planlægge din tid, kontrollere dine følelser, håndtere konflikter eller har andre ADHD-lignende vanskeligheder, er dette mestringskursus​ måske noget for dig.
Tidspunkt Ikon
Start: 07-11-2023, 0:00
Slut: 12-03-2024, 0:00
Sted

Telegrafvej 5, opgang 1, 1. sal
2750 Ballerup

Tilmelding

​Kontakt ADHD-coach Anders Davidsen, hvis du vil høre mere, på tlf. 45114600. 

​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Gennem 15 uger får du mulighed for at træne de færdigheder, som kan være udfordrede, hvis du har ADHD/ADD eller lignende udfordringer. Målet er, at du bliver bedre til at håndtere uddannelse, job, familieliv eller hvad din hverdag består af. 

Hold​undervisning

Du vil blive undervist på et hold med op til 10 deltagere, som mødes én gang om ugen i 2½ time i løbet af ca. fire måneder. ​

Hver session har et tema, hvor du sammen med de andre deltagere får trænet bestemte færdigheder, som du kan bruge i din dagligdag. Gennem sjove og engagerende øvelser får du en masse redskaber, som hjælper dig til at planlægge konstruktive løsninger, arbejde struktureret og håndtere de problemer, du møder på din vej gennem livet.

Her ser du indholdet fordelt på de 15 kursusgange:

ADHD hold kopier.jpg 

​PAL - din pe​rsonlige hjælper

Du får en PAL (Participants Aid for Learning), som støtter dig i at få oversat alt det, som du lærer i undervisningen til din dagligdag. Efter hver kursusgang mødes du med din PAL i op til en time. I kan aftale at mødes fysisk, virtuelt eller over telefonen. ​

Dokumenteret effekt​

Kursusprogrammet bygger på et engelsk-canadisk koncept, som har vist dokumenteret effekt i internationale målinger. Det er blevet afprøvet på Kommunikationscentret og andre steder i Danmark med gode resultater. Danske deltagere oplever færre ADHD-symptomer og har et år efter indsatsen højere sandsynlighed for at være i beskæftigelse eller uddannelse. ​

Du kan læse mere om effekten på Socialstyrelsens hjemmeside

Kursusafgiften kan du søge dækket af din kommune:
Afhængigt af din alder og beskæftigelse kan det være forskellige forvaltninger, som har bevilllingskompetencen. ​Hvis du er tilknyttet en sagsbehandler i socialforvaltningen, i ungerådgivningen eller på jobcentret, kan du bede vedkommende om hjælp til at ansøge. Hvis du ikke er tilknyttet en fast sagsbehandler, kan Borgerservice formodentlig rådgive dig om kommunens ansøgningsprocedure.

Du kan​ begrunde din ansøgning med at undervisningsprogrammet vil give dig redskaber til at skabe forandring i din personlige, sociale, faglige, praktiske og psykologiske trivsel samt være medvirkende til at du kan fastholde relationer, selvstændighed og uddannelse/job.










Andre stikord​: R&R2,  Reasoning & Rehabilitation 2, ​opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet



Redaktør