Udnyt ventetiden inden mødet med neuropsykolog på Kommunikationscentret

Hvis du oplever ventetid på at komme til en neuropsykologisk udredning eller venter på at starte op i et forløb hos neuropsykolog på Kommunikationscentret, kan du med fordel benytte ventetiden til at forberede dig på dit kommende møde.

Begynd at observere og evt. skrive ned, hvilke ændringer og udfordringer, du oplever efter hjerneskaden. Vær også opmærksom på, hvilke strategier/tiltag du allerede anvender for at imødekomme disse forandringer i hverdagen. Har du spørgsmål, så skriv også disse ned. Så kan vi tale om dem til dit kommende møde på Kommunikationscentret. 

Er du pårørende til en hjerneskaderamt, kan du ligeledes benytte ventetiden på ovenstående måde.

Nedenfor finder du et link til en folder fra Rigshospitalet, som beskriver de mest almindelige skjulte handicap (såkaldte kognitive forstyrrelser) efter en hjerneskade samt gode råd til, hvordan disse kan takles i hverdagen. Der kan måske være inspiration at hente for dig og dine pårørende. Folderen indeholder konkrete råd/strategier, som du og dine pårørende kan benytte indtil dit møde på Kommunikationscentret.

 Skjulte handicap efter hjerneskade (folder fra Rigshospitalet)




Redaktør