En udredning er en afdækkende samtale, hvor vi spørger ind til dine udfordringer og ønsker. På den baggrund vurderer vi om du vil have gavn af et individuelt forløb/hold og sender en ansøgning til din kommune. Hvis kommunen bevilger forløbet hos os, inviterer vi dig så hurtigt som muligt til et møde. Du skal dog regne med nogen ventetid, men du vil blive informeret undervejs.
I et individuelt forløb mødes du typisk 45-60 minutter om ugen med din vejleder. Længden af dit forløb fastsættes i udredningen ud fra dine ressourcer og mål.
ADHD- og ASF-hold mødes ca. hver anden uge i to timer. I vil være 6-10 deltagere, som ofte vil kunne genkende hinandens udfordringer, hvilket mange oplever som en stor lettelse. Undervisningen er en vekselvirkning mellem oplæg, øvelser og refleksioner i mindre grupper à 2-3 personer. Der er ikke nogen, der bliver peget ud eller sat i en situation, de synes er ubehagelig.
Hold og individuel undervisning kombineres ofte. Alle forløb afsluttes med en evaluering.
(Billede/tegning/video af bygning/indgangsparti/venteområde er på vej.
)