Gå til hovedindhold

Rammeaftale

​I overensstemmelse med rammeaftalen mellem kommunerne og regionen på det sociale område kan borgere med funktionsnedsættelser få udredt deres behov for relevante kompensationsmuligheder.

Rammeaftalen er et redskab til at understøtte samar​bejdet mellem kommunerne og regionen iht. følgende hensigter:

  1. Kommunikationscentrets udredning skal kunne danne grundlag for kommunernes visitation ved at udrede borgers vanskeligheder, samt indledningsvist afdække i hvor høj grad en indsats kan afhjælpe begrænsningen af borgers funktionsnedsættelse. 

  2. Kommunikationscentret skalerer udredningens omfang efter borgerens behov og vanskeligheder.

  3. Kommunikationscentret kan efter konkret aftale med handlekommune vejlede om konkrete indsatsforløb. Vejledning om konkrete indsatsforløb skal foretages ud fra princippet om mindst indgribende indsats.

  4. Kommunikationscentret skal bidrage til at sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats for borgeren. 

  5. Kommunikationscentret gennemfører en grundig udredning som afsæt for en kort og præcis udredningsrapport. Rapporten skal indeholde formål, mål og den forventede effekt af den kompenserende indsats samt forslag til lovgivningsmæssig ramme. 

  6. Udredningsrapporten skal indeholde navn og kontaktoplysninger på den pågældende medarbejder på kommunikationscentret, der har foretaget udredningen. 

  7. Handlekommune skal oplyse en fast kontaktperson til kommunikationscentret i forbindelse med en iværksat udredning.

  8. Handlekommune skal danne sig et overblik over den samlede sag for borger og sikre koordination mellem forskellige og samtidige indsatsforløb.

  9. Frister for sagsbehandling og ventetider skal være tilgængelige på kommunikationscentrenes hjemmesider. 

  10. Kommunikationscenter og handlekommune skal understøtte en smidig og hurtig elektronisk kommunikation. ​​

Læs mere i bilaget til rammeaftalen til højre. 


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden