Til underbygning af dette samarbejde har vi udarbejdet en kontrakt, der i sin helhed giver en uddybende beskrivelse af, hvilke ydelser vi kan levere, og hvilke ydelser vi ikke kan levere inden for taksten.
Hvis forældrene har ønsker eller behov, der ligger ud over hvad 3Kløveren kan tilbyde i henhold til kontrakten, henviser vi forældrene til sagsbehandleren, der tager stilling til bevillingsspørgsmålet i forhold til den merudgift, det måtte medføre.
Vurderes det, at familien skal have ydelser, der ikke er inden for den kontraktslige ramme, kan det aftales særskilt. I sådanne tilfælde beregnes merudgiften inden anbringelsen, og en beskrivelse af ydelsen og den merudgift, det medfører, skrives ind i kontrakten.
Det er vigtigt for 3Kløveren altid at vide, hvem der er den aktuelle sagsbehandler, og at have en gyldig mailadresse og et telefonnummer, så vi kan komme i kontakt til hinanden.
I det daglige samarbejder 3Kløveren og forældreneRammen for dette samarbejde er dels kontrakten, dels den samarbejdsaftale 3Kløveren laver med forældrene, når barnet flytter ind.
På 3Kløveren har alle børnene en udviklingsplan. I forbindelse med udarbejdelsen heraf indkaldes halvårligt til et udviklingsmøde samt et statusmøde. Her er det vigtigt, at sagsbehandleren deltager.
Når barnet/den unge fylder 17 år, er sagsbehandleren forpligtiget til at igangsætte arbejdet med at finde et egnet voksentilbud.
Sagsbehandleren kan til en hver tid bede om et møde med repræsentanter fra 3Kløveren.
Hvis en kommune har behov for, at der fra 3Kløverens side udfærdiges særlige dokumenter, dokumentation eller tests, som ligger ud over det i kontrakten beskrevne, kan dette gøres mod beregning.