Med afsæt i teorien om Low Arousal og ”ikke-konfronterende pædagogik”, søger vi altid at møde børnene med udgangspunkt i deres måde at se verden på, så store konflikter, problemskabende og udadrettet eller selvskadende adfærd undgås. Vi forstår konfliktrummet som et kommunikationsrum. Et rum, hvor problemskabende adfærd ses som en reaktion på de krav, barnet stilles overfor. 

Krav som barnet måske kan have svært ved at forstå, hvorfor der opstår konflikter og problemskadende adfærd. Det kan for eksempel være krav om udholdenhed, fleksibilitet, omstillingsparathed og kommunikation. Med Low Arousal og en ikke-konfronterende teori i bagagen, undersøger vi, hvilke krav der med fordel kan ændres i en periode, så konflikterne mindskes, og barnet igen får energi og overskud til at fortsætte udviklingsarbejdet. 

Personalet arbejder på at lære barnet indgående at kende, så de kan aflæse dets signaler om, hvornår det har brug for ekstra støtte og kravtilpasning. På den måde kan konflikter mindskes betydeligt og ofte helt undgås.

Samarbejdet med børnene er således en dynamisk proces, hvor personalet løbende analyserer og sætter sig ind i barnets situation. Her dannes hypoteser om, hvorfor konflikter og problemskabende adfærd opstår, og mulig intervention aftales og afprøves. Herefter vurderes det, om det har haft den ønskede effekt, eller om en ny intervention skal iværksættes.