Gå til hovedindhold

Ydelseskatalog: AD(H)D og ASF

​Målgruppe 

Borgere med AD(H)D og/eller autismespektrumsforstyrrelser, som oplever vanskeligheder i hverdagen.  

Formål 

Formålet med udredningen er at sikre en samlet vurdering og oplæg til mulige foranstaltninger, der kan mindske borgerens oplevede vanskeligheder.

Indhold

Udredningen kan varetages af Kommunikationscentrets ADHD- og autismeteam med udgangspunkt i borgerens oplevede vanskeligheder. ​

En udredning kan omfatte:

  • funktionsnedsættelsen: vurdering af vanskelighedernes karakter

  • ICF-baseret interview med borger og beskrivelse af vanskelighederne med fokus på, hvilke opgaver borger har svært ved at magte

  • vurdering af kompensationsmuligheder: rådgivning, undervisning og evt. afprøvning

  • oplæg indeholdende konkret pristilbud på undervisningsforløb   

Værd at vide

En udredning ansøgt i jobcentret foretages af samme tværfaglige team på Kommunikationscentret. Ud over at udrede borgers oplevede vanskeligheder, er der fokus på afklaring af jobmuligheder. I udredningsrapporten vil der således indgå et oplæg til jobcentret med konkret pristilbud på forløb samt forslag til eventuelle hjælpemidler.



Målgruppe 

Voksne med ADHD eller autismespektrumsforstyrrelser, der kan kompenseres med et hjælpemiddel og/eller kompenserende strategier samt vejledende samtaler til øget indsigt.

Formål 

Indsatsen skal bidrage til, at borgeren kan deltage aktivt i dagligdagen ved at øge borgerens selvhjulpenhed og selvbestemmelse. Indsatsen kan samtidig have som formål at sikre, at pårørende og netværk omkring borgeren kan bidrage til, at borgerens eget mål nås.  

Indhold 

Vejledning og understøttende indsats målrettet borgerens specifikke begrænsninger:

  • vejledende og rådgivende samtaler til at opnå øget selvforståelse

  • rådgivning om relevante strategier og systemer fx opbygning af dagsplaner

  • opbygning af systemer for at støtte borgeren i brugen af hjælpemidler

  • rådgivning om kommunikative strategier til borger, pårørende og/eller andre primærpersoner 

Værd at vide 

Hørekonsulent, neurooptometrist eller neuropsykolog kan inddrages ved behov. 
Instruktionen/specialundervisning kan foregå i hjemmet for at få implementeret brugen af hjælpemidlet i hverdagsaktiviteter.
Kommunikationscentret lægger afgørende vægt på, at specialrådgivning og specialundervisning er koordineret med evt. andre tiltag, som borgeren er i gang med.​



Målgr​​​uppe 

Voksne med ADHD, so​m oplever vanskeligheder i hverdagen. 

For​​mål

Indsats skal bid​rage til at borgeren får en større forståelse for sin diagnose og for sig selv. Undervisningen sigter efter at ruste borgeren til at kunne håndtere hverdagen med uddannelse, job, familie- eller singleliv.

Indho​​​ld 

Forløbe​​t foregår over 12 uger. Heri vil der skiftende være holdundervisning og individuelle samtaler.

Holdets in​​dhold er:

  • Forstå din diagnose neurologiske, og påvirkning på hverdagen

  • Kommunikation, kropssprog, mimik, misforståelser

  • Planlægning, struktur og energiforvaltning

  • ADHD i venskaber og andre relationer

  • Hukommelse, opmærksomhed og tidsfornemmelse

  • Lavt selvværd

Det individu​elle forløb bliver tilrettelagt efter borgerens behov og konkrete udfordringer i hverdagen. Sammen med borger defineres en række delmål, som der sigtes efter at opnå gennem de individuelle samtaler.

Værd at v​​​ide 

Holdundervisningen tager udgangspunkt i R&R2.
 Holdene bliver så vidt muligt sammensat ud fra deltagernes livssituationer. ​​

Målgr​​​uppe 

Voksne med ADHD, so​m oplever vanskeligheder i hverdagen. 

For​​mål

Indsats skal bid​rage til at borgeren får en større forståelse for sin diagnose og for sig selv. Undervisningen sigter efter at ruste borgeren til at kunne håndtere hverdagen med uddannelse, job, familie- eller singleliv.

Indho​​​ld 

Forløbe​​t foregår over 6 gange.  Det vil udelukkende bestå af holdundervisning. 

Holdets in​​dhold er:

  • Forståelse af diagnosen rent neurologisk og hvordan den påvirker hverdagen

  • Kommunikation, kropssprog, mimik, misforståelser

  • Planlægning, struktur og energiforvaltning

  • ADHD i venskaber og andre relationer

  • Hukommelse, opmærksomhed og tidsfornemmelse

  • Lavt selvværd

Værd at v​​​ide 

Holdundervisningen tager udgangspunkt i R&R2.
 Holdene bliver så vidt muligt sammensat ud fra deltagernes livssituationer. ​​



​​​​Målgr​​uppe 

Voksne med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder. ​

Form​​​​​​ål 

Ved at træne evnen til at koncentrere sig, pla​​​nlægge aktiviteter, kontrollere følelser og håndtere konflikter sigter undervisningen i at ruste borgeren til at kunne håndtere hverdagen med uddannelse, job, familie- eller singleliv. 

Indh​ol​​d 

Forløbet foregår over 15 uger. Holdundervisning med op til 10 deltagere, som mødes én gang om ugen i 2 timer. ​

Hver session har et tema, hvor deltagerne får trænet bestemte færdigheder, som de kan bruge i deres dagligdag. De lærer strategier til at planlægge konstruktive løsninger, arbejde struktureret og håndtere de problemer, de møder på deres vej gennem livet.

Hver deltager får en PAL (Participants Aid for Learning), som støtter dem i at få omsat strategierne til dagligdagen. Hver undervisningsgang efterfølges således af en PAL-session, som kan foregå fysisk, virtuelt eller over telefonen. ​

​Vær​​d at ​vide 

Kursusprogrammet bygger på et engelsk-canadisk koncept, som kaldes R&R2 (Reasoning & Rehabilitation 2). Det har vist dokumenteret effekt i internationale målinger og har også på Kommunikationscentret og andre steder i Danmark vist rigtig gode resultater. Danske deltagere oplever færre ADHD-symptomer og har et år efter indsatsen høje​​re sandsynlighed for at være i beskæftigelse eller uddannelse. ​

Læs mere om effekten på Socialstyrelsens hjemmeside



Målgr​​​uppe 

Voksne med autismespektrumforstyrrelser, so​m oplever vanskeligheder i hverdagen. 

For​​mål

Indsats skal bid​rage til at borgeren får en større forståelse for sin diagnose og for sig selv. Undervisningen sigter efter at ruste borgeren til at kunne håndtere hverdagen med uddannelse, job, familie- eller singleliv.

Indho​​​ld 

Forløbe​​t foregår over 12 uger. Heri vil der skiftende være holdundervisning og individuelle samtaler.

Holdets in​​dhold er:

  • Forstå din diagnose, og påvirkning på hverdagen

  • Kommunikation, kropssprog, mimik, misforståelser

  • Ressourcer og energiforvaltning

  • Autisme i venskaber og andre relationer

  • Redskaber og strategier til hverdagen 

Det individu​elle forløb bliver tilrettelagt efter borgerens behov og konkrete udfordringer i hverdagen. Sammen med borger defineres en række delmål, som der sigtes efter at opnå gennem de individuelle samtaler.​

Værd at v​​​ide 

 Holdene bliver så vidt muligt sammensat ud fra deltagernes livssituationer. ​​



Målgr​​​uppe 

Voksne med autismespektrumforstyrrelser, so​m oplever vanskeligheder i hverdagen. 

For​​mål

Indsats skal bid​rage til at borgeren får en større forståelse for sin diagnose og for sig selv. Forløbet sigter efter at ruste borgeren til at kunne håndtere hverdagen med uddannelse, job, familie- eller singleliv.

Indho​​​ld 

Forløbe​​t foregår over 6 gange, som udelukkende består af holdundervisning. 

Holdets in​​dhold er:

  • Forstå din diagnose, og påvirkning på hverdagen

  • Kommunikation, kropssprog, mimik, misforståelser

  • Ressourcer og energiforvaltning

  • Autisme i venskaber og andre relationer

  • Redskaber og strategier til hverdagen ​

Værd at v​​​ide 

 Holdene bliver så vidt muligt sammensat ud fra deltagernes livssituationer. ​​

Målgrupp​e

Borgere, der efter otologisk eller audiologisk undersøgelse har fået konstateret tinnitus og/eller hyperacusis, og som er så fysisk, psykisk eller socialt belastede af symptomerne, at deres hverdagsliv begrænses.

Fo​​rmål

Afhængigt af kommunikationsvanskelighedernes art og omfang kan indsatsen have et eller flere af følgende mål:

  • At borgeren finder personlige ressourcer til at håndtere livet med tinnitus/hyperacusis og får indsigt i, hvilken indflydelse symptomerne har på aktivitet og deltagelse i dagligdagen. Der lægges vægt på de faktorer, der har betydning for lydopfattelsen, herunder forståelse af, hvad der eventuelt kan forværre den subjektive opfattelse af problemerne.

  • At borgeren bliver orienteret om og evt. undervist i kompenserende kropslige strategier til håndtering af tinnitus/hyperacusis. 

  • At borgeren bliver orienteret om forskellige former for tinnitus samt årsagsforklaringer.

  • At borgeren bliver introduceret til lydstimulering i form af høreapparat eller lydstimulator og får en realistisk opfattelse af muligheder og begrænsninger i forbindelse med brugen af de aktuelle tekniske hjælpemidler.

Ind​​hold

Undervisningen tager udgan​gspunkt i den ændring, som belastningen medfører i forhold til aktiviteter og deltagelse i dagligdagen, både i hjemmet og i samfundslivet, herunder tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelse. Lydstimulering i form af høreapparat vil ofte være en nødvendig del af forløbet. 

Herudover k​​an ydelsen omfatte:

  • Psykologisk vurdering, rådgivning/vej​ledning og samtaler i begrænset omfang.
  • Fysioterapeutisk vurdering, rå​​​​dgivning og vejledning i begrænset omfang.

Værd at ​​vide

Tinnitus er opfattelsen af lyd, der ikke stammer fra en lydkilde uden for hovedet. (Henry, Dennis & Schechter, 2005). Tinnitus skyldes oftest et fejlagtigt nervesignal, der opstår et sted i høresystemet. Denne defekt gør, at der bliver sendt et fejlsignal af sted til hjernen. Signalet tolkes som lyd, fx brummen, hylen, hvislen eller ringen i hjernens hørecenter. Man kan ikke blive "behandlet" for tinnitus i traditionel forstand, men man kan arbejde med at få hjernen til at håndtere dette fejlsignal på en mere hensigtsmæssig måde.
Hyperacusis kan defineres som: "nedsat tolerance over for almindelige dagligdagslyde" (Vernon,1987). Hyperacusis eller lydfølsomhed kan opleves af både hørehæmmede og normalthørende. Hyperacusis skyldes en ændring i hjernens bearbejdning af lyd og er sandsynligvis en overforstærkning af nerveimpulserne fra øret. Ved hyperacusis opleves normalt støjniveau som uforholdsmæssigt kraftigt og meget generende. 
Hvis man både har tinnitus og hyperacusis, vil man normalt skulle sigte mod behandling af hyperacusis først. Når hyperacusis kommer mere under kontrol, vil tinnitus ofte blive et mindre problem.​

Målgru​​ppe 

Borgere med ADHD eller autisme, som er generet af lysfølsomhed eller koncentrationsbesvær ved aktiviteter som læsning og skærmarbejde. Symptomerne kan omfatte hovedpine, sløret syn og træthed. 

For​mål 

At fremme borgerens evne til at bruge synet uden at få fysiske gener. 

Indho​​​ld 

Borger følges af Kommunikationscentrets ne​urooptometrister i et forløb, der består af: ​

  • interview​​ og test af samsyn

  • individuelt forløb ved en neuroop​tometrist ca. hver tredje uge, herunder kontrol og instruktion i nye øvelser

  • hjemmeøvelser, der udføres 10-15 minu​​tter om dagen

  • retest af samsyn lige efter indsatsen.

​​Værd at vide

Synsproblematikkerne kan skyldes konvergensinsufficiens (nedsat evne til at dre​​je øjnene indad). ​




​Målgruppe 

Borgere med AD(H)D eller autismespektrumforstyrrelser, som har behov for forberedende indsats inden de træder ind på arbejdsmarkedet samt udvikling af aktivitetsniveau. 

Formål 

At fremme borgerens almene aktivitetsniveau og funktionsevne med henblik på fremtidig beskæftigelse.

Indhold 

Vejledning og understøttende indsats målrettet borgerens specifikke begrænsninger, som vurderes at vanskeliggøre opstart af beskæftigelse. 

Indsatsen skal være med til at optimere restitution og arbejdsevne, styrke borgerens funktionsniveau, øge indsigt og viden om symptomernes sammenhæng med kroppens energiniveau samt bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. 

Forløbet kan indeholde: 

  • vejledende og støttende samtaler med henblik på at identificere ressourcer og barrierer samt udvikle mestringsevne

  • rådgivning og vejledning om lydfølsomhed/tinnitus samt afprøvning af kompenserende hjælpemidler

  • viden om kompenserende strategier i forhold til overblik, hukommelse, koncentration samt struktur og planlægning 

  • vejledning i sproglige og kommunikative strategier

  • vejledning i nervesystemets funktion og redskaber til regulering af alarmberedskab

  • vejledning ved neurooptometrist/synskonsulent

  • rådgivning og vejledning hos beskæftigelseskonsulent i forhold til muligheder for beskæftigelse samt vurdering af parathed

  • evalueringsrapport, der beskriver aktuelle ressourcer og begrænsninger samt status på jobparathed og muligheder på baggrund af borgerens specifikke vanskeligheder.  ​

Værd at vide

Forløbet tilpasses den enkeltes ressourcer og begrænsninger.
IKT-konsulent, neuropsykolog, neurooptometrist, audiologopæd, hørekonsulent og/eller synskonsulent, beskæftigelseskonsulent inddrages efter behov. 
Ved ensartede problemstillinger kan der etableres små hold, der kan være med til at fremme den enkeltes udbytte gennem sparring og videndeling med andre i samme situation.



Målgruppe 

Voksne med alvorlige kognitive vanskeligheder som følge af ADHD eller autismespektrumsforstyrrelser. 

Målgruppen kan have meget forskelligartede vanskeligheder. De kan eksempelvis have brug for støtte til at beskrive deres situation over for omgivelserne, fx arbejdsgivere og sagsbehandlere. De kan have brug for støtte til at overholde aftaler, fastholde de beskeder, der bliver givet til et møde og strukturere et sagsforløb.

Formål 

Indsatsen skal kom pensere for borgernes kognitive vanskeligheder og bidrage til øget selvhjulpenhed og selvbestemmelse.

Indhold 

Efter aftale med borger og sagsbe handler om vanskelighedernes karakter og omfang tilbydes: 

  • samtaler/specialrådgivning med borger

  • bisidder til samtaler

  • støtte i hverdagsaktiviteter 

  • brobygning til hjemmevejleder eller arbejdsplads

  • rådgivning til arbejdsplads og arbejdsgiver/formidling om borgerens ressourcer og begrænsninger i samarbejde med borgeren

  • fokus på ressourcer og løsninger til at håndtere hverdagens udfordringer.

Værd at vide 

Kommunikationscentret tilbyder også afprøvning af hjælpemidler for at afklare, om borgeren kan kompenseres for kognitive vanskeligheder og derved blive mere selvhjulpen.
Ved behov for instruktion i betjening og opsætning af hjælpemidler, indstilles der separat til dette i henhold til Lov om social service § 10 stk. 4 om instruktion i brug af hjælpemidler.​




Målgr​​up​​​pe 

Voksne med kognitive og kommunikative vanskeligheder som følge af AD(H)D eller autismespektrumforstyrrelser. 

F​​or​​mål 

Indsatsen skal komp​​ensere for de kognitive og/eller kommunikative vanskeligheder og bidrage til øget selvhjulpenhed og selvbestemmelse.

I​ndho​ld 

Efter en afdækning af vanskelighedernes karakter og omfang tilbydes afprøvning af relevante hjælpemidler, fx hukommelseshjælpemidler, tidshjælpemidler, orienteringshjælpemidler, telefonløsninger. ​

V​ærd at v​​ide 

Kommunikationscentret kan rådgive om og eventuelt bistå med anskaffelsen af hjælpemidlet. Hjælpemidlerne faktureres særskilt. 
Ved behov for instruktion i betjening og opsætning af hjælpemidler, indstilles der separat til dette i henhold til Lov om social service § 10 stk. 4 om instruktion i brug af hjælpemidler.



Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden