Gå til hovedindhold

Ydelseskatalog: Følger efter hjernerystelse

Målgru​​​​ppe 

Borgere, som oplever langvarige følger efter hjernery​stelse, post commotionelt syndrom. 

​​​​​Formål 

Formålet med den tværfaglige udredning er at sikre en samlet vurdering og oplæg til mulige foranstaltninger, der kan mindske borgerens oplevede vanskeligheder.

Indhold

Udredningen kan varetages af Kommunikationscentrets tværfaglige team bestående af neuropsykolog, optometrist, audiologopæd og logopæd med udgangspunkt i borgerens oplevede vanskeligheder.​

En udredning kan omfatte:

  • funktionsnedsættelsen: vurdering af vanskelighedernes karakter

  • ICF-baseret interview med borger og beskrivelse af vanskelighederne med fokus på, hvilke opgaver borger har svært ved at magte

  • vurdering af kompensationsmuligheder: rådgivning, undervisning og evt. afprøvning

  • oplæg indeholdende konkret pristilbud på undervisningsforløb  

​​​​​Værd at vide

En udredning ansøgt i jobcentret foretages af samme tværfaglige team på Kommunikationscentret. Ud over at udrede borgers oplevede vanskeligheder, er der fokus på afklaring af jobmuligheder. I udredningsrapporten vil der således indgå et oplæg til jobcentret med konkret pristilbud på forløb samt forslag til eventuelle hjælpemidler.​


Målgruppe

Borgere som oplever langvarige f​​ølger efter hjernerystelse og/eller piskesmæld.  

Formål

Det udredende forløb skal bidrage til forståelse af det samlede symptombillede, herunder fysiske, kognitive, kommunikative eller emotionelle forandringer som følger efter hjernerystelse og piskesmæld. Forløbet tilrettelægges med udgangspunkt i en aktuel problemstilling, som defineres af borger. Det kan for eksempel dreje sig om: 

  • beskrivelse af aktuelle følger, barrierer samt bevarede evner og færdigheder

  • vurdering af sociale følgevirkninger, fx overvejelser om erhvervsevne eller uddannelsesmuligheder

  • opstilling af borgers individuelle mål

Indhold

Forløbet varetages af relevante faggrupper fra det tværfaglige team med specialviden om følger efter hjernerystelse og piskesmæld. Det faglige fokus afhænger af borgers specifikke vanskeligheder og kan indeholde: 

  • indhentning af relevante oplysninger, fx journaler, specialisterklæringer o.l.

  • anamneseoptagelse, herunder udredningssamtale med borger

  • samarbejde med andre relevante personer, som forventes at kunne bidrage med væsentlige oplysninger (pårørende, sagsbehandler, andre behandlere m.fl.

  • tværfaglig vurdering af borgeren

  • med udgangspunkt i borgerens samlede ressourcer og mål påbegyndes den intervention, som kan lette borgerens gener.

  • skriftlig afrapportering, konklusioner og anbefalinger ift. den grundlæggende problemstilling og borgers ønsker samt stillingtagen til det videre behov.

Værd at vide

Det tværfaglige team består af neuropsykolog, logopæd, hørekonsulent, IKT- konsulent, fysioterapeut, neurooptometrist og sagsbehandler

Ikke alle udredninger vil være tværfaglige. Relevansen vurderes i den enkelte sag.

Det er muligt at bede om en særskilt udredning, der kan supplere kommunens eget tilbud.

Efter behov kan der søges om en fuld neuropsykologisk undersøgelse af de kognitive funktioner for at afdække aktuelle følger og styrkesider.

Efter behov kan der søges om en nærmere logopædisk udredning af kognitive kommunikative funktioner for at afdække følger og styrkesider.​


Målgruppe 

Borgere med kommunikative, kognitive, syns- og/eller høremæssige vanskeligheder som følge af hjernerystelse eller whiplash.

Der kan være tale om kognitive kommunikationsforstyrrelser som fx ordmobiliseringsproblemer, kognitive vanskeligheder med opmærksomhed, koncentration, opgaveløsning, planlægning og/eller sygdomsindsigt. 

Af synsmæssige gener kan der forekomme samsynsproblematik og/eller lysfølsomhed.

​Af høremæssige gener kan der forekomme lydfølsomhed og/eller tinnitus. 

Formål 

Formålet med​​ ydelsen er: 

  • at udrede borgers funktionsnedsættelse (ressourcer og begrænsninger) 

  • at finde frem til borgers motivation og behov

  • at mindske borgers oplevelse af begrænsninger 

Indhold 

Ydelsen bliver organisere​​t som et samlet, multidisciplinært og helhedsorienteret forløb, hvor timing og faglig koordination af den specialiserede indsats er afgørende.

Ydelsen kan indeh​olde:

  • udredende ICF-interview og definering af målsætning i samarbejde med borger og evt. pårørende

  • afprøvning/undervisning/rådgivning i kompenserende strategier og tilgange

  • afprøvning/undervisning af kommunikative/kognitive hjælpemidler 

  • samarbejde med sagsbehandler og hjerneskadekoordinator

  • deltagelse i tværfaglige måls​ætningsmøder eller koordinerende møder i kommunalt regi 

Værd at vide 

Forløbet varetages af et tværfaglige team, som består at logopæder, neuropsykologer, neurooptometrister, IKT-konsulenter, hørekonsulenter og jobkonsulent.
Ydelsen kan i nogle tilfælde afsluttes efter dette samlede forløb, mens der i andre tilfælde vil blive peget på yderligere målrettet indsats. 
Timetallet dækker det samlede forbrug af timer, der bruges på ydelsen: administration, forberedelse, evt. køretid, direkte tid sammen med borger/pårørende/personale, dokumentation, koordination og samarbejde med kommunen.​
Forløbet sættes kun i gang efter aftale med de kommunale myndigheder.



Målgr​uppe

Borgere, der er ramt af hjernerystelse inden for de seneste 3 måneder samt borgere, som oplever svære følger efter hjernerystelse gennem længere tid.

Formå​l

At imødekomme og vejlede om de konkrete problemstillinger, der knytter sig til at være ramt af hjernerystelse. For borgere, der er ramt for nyligt, vil formålet være at støtte en så he​​​nsigtsmæssig restitution som muligt. Således kan risikoen for langvarige følger samt tab af arbejdstilknytning/studie reduceres. Oplysning om symptomers sammenhæng med kroppens og hjernens energiniveau vil forbedre borgerens muligheder for at håndtere de konkrete vanskeligheder.

Indh​​old

Der tages udgangspunkt i borgerens egne oplevelser, tanker, følelser og praktiske problemstillinger. Undervisningen kan bl.a. indeholde:

  • psykoedukation og generel information om følger efter hjernerystelse, herunder konkret vejledning om optimal restitution gennem hensigtsmæssig balance mellem aktivitet og hvile

  • psykologfaglig vejledning og støtte

  • støttende samtaler i forhold til tilbagevenden til arbejde

Afhængigt af deltagernes egne mål for undervisningen samt aktuelle problemstillingers karakter kan tilbuddet bestå i:

  • individuelle samtaler med neuropsykolog

  • pårørende- og familiesamtaler med neuropsykolog

  • ekstern konference med involverede parter (fx kommune, jobcenter, arbejdsplads, studiested mv.)

​Værd at vi​de

Denne ydelse kan søges selvstændigt eller som supplement til eksisterende behandlingsforløb i andet regi.
Ved ensartede problemstillinger kan der etableres gruppesamtaler med mulighed for at erfaringsudveksle med andre pårørende.



Målgru​​​​ppe 

Borgere, som oplever langvarige følger efter hjernery​stelse, post commotionelt syndrom. 

​​​​​Formål 

Indsatsen skal med udgangspunkt i borgerens oplevede vanskeligheder sikre, at borgeren får forbedret erkendelse af egne ressourcer og begrænsninger for at kunne deltage aktivt i hverdags- og arbejdsliv. Specialiseret vejledning og rådgivning kan være med til at optimere restitutionen, øge borgerens indsigt og viden om symptomernes sammenhæng med kroppens energiniveau samt styrke håndtering af hverdagen gennem hensigtsmæssig kompensation.

Indhol​d 

Undervisningen tilrettelægges ud fra den enkeltes ressourcer og begrænsninger og kan indeholde: 

  • synsvejledning ved neurooptometrist/synskonsulent

  • rådgivning om lydfølsomhed/tinnitus samt afprøvning af kompenserende hjælpemidler

  • psykoedukation 

  • vejledende og støttende samtaler hos neuropsykolog, hvor der fokuseres på accept og opnåelse af hensigtsmæssig mestring af den ændrede livssituation samt bedre udnyttelse af ressourcer

  • undervisning i hensigtsmæssige kompenserende strategier i forhold til overblik, hukommelse, koncentration samt struktur og planlægning i hverdagen

  • undervisning i kommunikative strategier 

  • afspænding af talemuskulatur hos logopæd

  • indføring i håndteringsstrategier for at kompensere for oplevede vanskeligheder, smerter og udtrætning (fx energiforvaltning, struktur og planlægning i hverdagen, afspændingsteknikker som mindfulness, feldenkrais-lære mv.)

  • vejledning i implementering og fastholdelse af indlærte strategier i hverdagslivet og på arbejde.

  • evt. afprøvning og implementering af relevante kompenserende hjælpemidler hos IKT-konsulent for at støtte arbejdsliv eller studie.​

Herudover kan ydelsen omfatte: 

  • testning, funktionsprøver, observationer

  • fysioterapeutisk vurdering, rådgivning, vejledning og samtaler i begrænset omfang.

​​Værd at vide​

​Undervisningen tilpasses den enkeltes ressourcer.
Alle forløb har en fag​ansvarlig​ tovholder.
​​ De forskellige specialiserede fagkonsulenter inddrages efter behov. 
Ved ensartede problemstillinger kan der etableres små hold, der kan være med til at fremme den enkeltes udbytte gennem sparring og vidensdeling med andre i samme situation. 

Målgruppe 

Borgere med markante​​ kognitive​​ og kommunikative vanskeligheder, som er langvarige eller kroniske følger efter hjernerystelse. 

Formål 

Indsatsen skal kompensere for de kognitive og/eller kommunikative vanskeligheder og bidrage til øget selvhjulpenhed og selvb​​estemmelse.

Indhold 

Efter en afdækning af vanske​​lighedernes karakter og omfang tilbydes: 

  • afprøvning af relevante synshjælpemidler, fx skærmløsning, oplæsning eller lign.  

  • afprøvning af relevante hjælp​​emidler til at støtte hukommelse, struktur, tid, orientering mv. 

  • afprøvning af særlige telefoniløsninger 

  • afprøvning af betjeningsmuligheder - kontakter, specialtastaturer og alternative mus, herunder integration af hjælpemiddelbetjening med betjening af kørestol. 

Værd at vide 

Kommunikationscentret kan rådgive om og evt. bistå med anskaffelsen af hjælpemidlet. Hjælpemidlerne faktureres særskilt. ​
Ved behov for instruktion i betjening og ops​ætning af hjælpemidler, indstilles der separat til dette i henhold til Lov om social service § 10 stk. 4 om instruktion i brug af hjælpemidler.​



Målgruppe 

Borgere med langvarige følger efter hjernerystelse og/eller piskesmæld, der har behov for forberedende indsats forud for indtræden på arbejdsmarkedet samt udvikling af aktivitetsniveau. 

Formål 

At fremme borgerens almene aktivitetsniveau og funktionsevne med henblik på fremtidig beskæftigelse.

Indhold 

Vejledning og understøttende indsats målrettet borgerens specifikke begrænsninger, som vurderes at vanskeliggøre opstart af beskæftigelse. 

Indsatsen skal være med til at optimere restitution og arbejdsevne, styrke borgerens funktionsniveau, øge indsigt og viden om symptomernes sammenhæng med kroppens energiniveau samt bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. 

Forløbet kan indeholde: 

  • vejledende og støttende samtaler hos neuropsykolog med henblik på at identificere ressourcer og barrierer samt udvikle mestringsevne

  • rådgivning om lydfølsomhed/tinnitus samt afprøvning af kompenserende hjælpemidler

  • viden om kompenserende strategier i forhold til overblik, hukommelse, koncentration samt struktur og planlægning 

  • vejledning i sproglige og kommunikative strategier

  • vejledning i nervesystemets funktion og redskaber til regulering af alarmberedskab

  • synsvejledning ved neurooptometrist/synskonsulent

  • afprøvning og implementering af relevante kompenserende hjælpemidler hos IKT-konsulent for at støtte fremtidigt arbejdsliv

  • rådgivning hos beskæftigelseskonsulent i forhold til muligheder for beskæftigelse samt vurdering af parathed

  • evalueringsrapport, der beskriver aktuelle ressourcer og begrænsninger samt status på jobparathed og muligheder på baggrund af borgerens specifikke vanskeligheder.  

 Herudover kan ydelsen omfatte: 

  • testning, funktionsprøver, observationer

  • fysioterapeutisk vurdering, rådgivning, vejledning og samtaler i begrænset omfang

Værd at vide

Forløbet tilpasses den enkeltes ressourcer og begrænsninger.
IKT-konsulent, neuropsykolog, neurooptometrist, audiologopæd, hørekonsulent, fysioterapeut og/eller synskonsulent, beskæftigelseskonsulent inddrages efter behov. 
Ved ensartede problemstillinger kan der etableres små hold, der kan være med til at fremme den enkeltes udbytte gennem sparring og videndeling med andre i samme situation.​



Målgruppe 

Borgere, som har vanskeligt ved at fastholde eller opnå beskæftigelse på grund af langvarige følger efter hjernerystelse, post commotionelt syndrom. 

Formål 

At fremme borgerens arbejdsevne samt at fastholde og/eller opkvalificere i forhold til beskæftigelse. 

Specialiseret vejledning og rådgivning kan være med til at optimere restitution og arbejdsevne, øge borgerens indsigt og viden om symptomernes sammenhæng med kroppens energiniveau samt håndtere de arbejdsopgaver, der er nødvendige for ansættelse eller fastholdelse af beskæftigelse. 

Indhold 

Forløbet kan indeholde:  

  • deltagelse på møder med arbejdsplads/sagsbehandlere/rehabiliteringsmøder

  • vejledende og støttende samtaler hos neuropsykolog med henblik på arbejdsfastholdelse

  • rådgivning og vejledning om lydfølsomhed/tinnitus samt afprøvning af kompenserende hjælpemidler

  • viden om kompenserende strategier i forhold til overblik, hukommelse, koncentration samt struktur og planlægning i hverdagen og på arbejde

  • vejledning i kommunikative strategier, der kan anvendes i jobbet

  • rådgivning og vejledning i implementering og fastholdelse af indlærte strategier på arbejde

  • synsforløb og vejledning ved neurooptometrist/synskonsulent

  • evt. afprøvning og implementering af relevante kompenserende hjælpemidler hos IKT-konsulent for at støtte arbejdsliv.

 Herudover kan ydelsen omfatte: 

  • testning, funktionsprøver, observationer

  • fysioterapeutisk vurdering, rådgivning, vejledning og samtaler i begrænset omfang

  • statusrapporter, der beskriver ressourcer, begrænsninger og skånehensyn til afklaring af job.  

Værd at vide

Forløbet tilpasses den enkeltes ressourcer og begrænsninger.

Alle forløb har en fagansvarlig tovholder.

IKT-konsulent, neuropsykolog, neurooptometrist, audiologopæd, hørekonsulent, fysioterapeut og/eller synskonsulent inddrages efter behov. 

Ved ensartede problemstillinger kan der etableres små hold, der kan være med til at fremme den enkeltes udbytte gennem sparring og videndeling med andre i samme situation.




Målgruppe 

Borgere med synsproblemer som senfølge efter hjernerystelse, herunder konvergensinsufficiens (nedsat evne til at dreje øjnene indad). Symptomerne omfatter hovedpine, sløret syn, træthed og koncentrationsbesvær, som typisk viser sig ved aktiviteter som læsning og skærmarbejde. 

Det kan være næsten um​uligt at komme tilbage til hverdagen efter hjernerystelsen, hvis man hv​erken kan bruge mobiltelefon, computer eller læse uden at ​få symptomer. 

Formål 

At fremme borgerens evne til at bruge synet uden at få hovedpine, sløret syn, koncentrationsbesvær og træthed. 

Indhold 

Borger følges af Kommunikationscentrets n​eurooptometrister i et forløb, der består af: ​

  • interview og test ​​af samsyn

  • ​individuel undervisning ved neurooptometrist hver tredje uge, herunder kontrol og instruktion i nye øvelser

  • hjemmeøvelser, der udføres 15 minutter om dagen

  • test af samsyn lige efter indsatsen

  • retestning efter 36 uger for at undersøge om udbyttet af forløbet fastholdes




Målgruppe 

Borgere med synsproblemer som senfølge efter hjernerystelse, herunder konvergensinsufficiens (nedsat evne til at dreje øjnene indad). Symptomerne omfatter hovedpine, sløret syn, træthed og koncentrationsbesvær, som typisk viser sig ved aktiviteter som læsning og skærmarbejde. 

Det kan være næsten umuligt at komme tilbage til hverdagen efter hjernerystelsen, hvis man hv​erken kan bruge mobiltelefon, computer eller læse uden at ​få symptomer. 

Formål 

At fremme borgerens evne til at bruge synet uden at få hovedpine, sløret syn, koncentrationsbesvær og træthed. 

Indhold 

Borger følges af Kommunikationscentrets neurooptometrister i et forløb, der består af: 

  • interview og test af samsyn

  • ​individuel undervisning ved neurooptometrist hver tredje uge, herunder kontrol og instruktion i nye øvelser

  • hjemmeøvelser, der udføres 15 minutter om dagen

  • test af samsyn lige efter indsatsen

  • retestning efter 36 uger for at undersøge om udbyttet af forløbet fastholdes

Værd at vide

Ved bevilling af KC849 indgår borger i et forskningsprojekt, som er godkendt af videnskabsetisk komité og opfylder gængse krav til forskning ift. antal borgere og kontrolgruppe mm. Formålet er at medvirke til at skabe evidens på området. Der skal 100 borgere igennem projektet for afklare netop dette. ​



Målgru​​ppe 

Borgere med søvnproblemer uanset årsag. 

Form​​​ål 

Formålet er at opnå grundlæggende​ viden om søvn og søvnproblemer samt at få basale værktøjer til ændre uhensigtsmæssige rutiner og derved bedre søvnen.

Ind​hold

Kurset varer halvanden time og kommer omkring følgende: 

  • grundlæggende viden om søvn

  • hvilke uhensigtsmæssige vaner og mønstre kan forstyrre søvnen?

  • konkrete værktøjer og råd, som deltagerne kan arbejde videre med

Efter det korte søvnkursus vil mange være i stand til at ændre uhensigtsmæssige søvnmønstre ud fra den viden, der er givet på dagen. Hvis det viser sig, at der er brug for yderligere rådgivning, tilbyder vi  et opfølgende søvnkursus​, hvor der også er mulighed for individuel rådgivning. ​

Værd at​ vide

Undervisningen varetages af uddannede søvnvejledere, som desuden er erfarne hørekonsulenter, tilknyttet Kommunikationscentrets høre- og hjernerystelsesteam.
Der er ikke mulighed for individuel rådgivning på dette kursus, som er uden deltagerloft. ​



Målgrupp​e 

Borgere med svære søvnproblemer, som har deltaget på vores korte søvnkursus​, men har behov for yderligere vejledning og individuel rådgivning. 

Fo​​rmål 

Formålet er at bryde indgroede dårlige søvnvaner og etablere et nyt og mere hensigtsmæssigt søvnmønster. 

Indh​old

Søvnforløbet består af to holdsessioner à to timer på hold med max 6 deltagere.  

​​​​​​​​​​Første session:

  • Opfølgning og erfaringsudveksling på baggrund af det korte søvnkursus

  • Da stress er en væsentlig faktor ved søvnforstyrrelser, taler vi om, hvordan man kan arbejde på at dæmpe stress i forbindelse med søvn. 

  • Introduktion til søvndagbog: Metode til at få skemalagt sine rutiner med henblik på at identificere de mønstre, der påvirker søvnen negativt/positivt.

Anden session: 

  • Gennemgang af søvndagbog: Erfaringsudveksling og videre fokus. Hvilke områder, der vil blive uddybet, afhænger af hvilke udfordringer, der fylder på holdet.

  • Søvnrestriktion og stimuluskontrol: Hvis det ikke er nok at ændre på de daglige rutiner, kan der være behov for at fokusere mere på søvneffektiviteten. Der vil blive informeret om, hvordan det gøres. 

  • Evaluering og videre plan: Hvor langt er deltageren kommet, og hvad skal der arbejdes videre med på egen hånd?

Efter søvnforløbet vil deltagerne have opnået en dybere indsigt i de rutiner og mønstre, som hhv. fremmer og hæmmer deres søvn. Ved massive søvnproblemer kan der være brug for individuel vejledning i søvnrestriktion, hvilket ikke kan rummes på dette hold.

Værd​​ at vide

Undervisningen bliver varetaget af uddannede søvnvejledere, som desuden er erfarne hørekonsulenter og tilknyttet Kommunikationscentrets høre- og hjernerystelsesteam.
Det udvidede hold har af max 6 deltagere, så der er tid til at rådgive om individuelle søvnproblemer.
For at kunne deltage i det opfølgende søvnkursus er det en forudsætning at man har tilegnet sig den basale viden på det grundlæggende søvnkursus, som der bygges oven på.​



Form​​ål

At opnå viden om kro​ppens reaktioner efter en hjernerystelse og at kunne anvende strategier rettet mod håndtering af symptomer samt regulering af alarmberedskab.​​​​

Indho​​ld

Holdundervisning, som varetages af en logopæd og en fysioterapeut. Holdet mødes tre gange à ​1,5 times varighed med ca. en uges mellemrum.

I undervisningen gennemgås følgende emner: 

  • Kroppens reaktioner efter en hjernerystelse

  • Alarmberedskab og det autonome nervesystem

  • Regulering af kropslige reaktioner

  • Afspændingsøvelser

  • Åndedrætsøvelser

  • Holdningskorrektion

  • Skånsomme bevægelsesøvelser



Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden