Gå til hovedindhold

Ydelseskatalog: Hørevanskeligheder

Målgru​​ppe 

Borgere med hørerelaterede vanskelígheder, herunder nedsat hørelse, tinnitus, Menière, hyperacusis samt evt. behov for vejledning ifm. høreapparat, CI eller høretekniske hjælpemidler. ​

Form​ål 

Udredningen skal udgøre et fyldestgørende beslutningsgrundlag for kommunens afgørelse om, hvorvidt borgeren er berettiget til et afprøvnings- og undervisningsforløb. Formålet med ydelsen er at udrede borgers funktionsnedsættelse (ressourcer og begrænsninger). ​​

Indhold

  • indhentning af relevante oplysninger

  • vurdering af vanskelighedernes karakter

  • testning af vanskelighedernes karakter ved behov

  • interview med borger og evt. netværk

  • beskrivelse af funktionsevne, funktionsnedsættelse

  • vurdering af kompensationsmuligheder

  • afklaring af lovgrundlag

  • afklaring af væsentlighed

  • oplæg til foranstaltning 

​Værd at vide​

Udredningernes længde varierer afhængigt af borgerens forudsætninger og kompensationsbehov. ​
Udredninger kan, efter aftale med kommunerne, gøres korte og udelukkende indeholde oplysningsgrundlag fra tidligere undervisning og kort notat om borgerens kompensationsbehov. 
Såfremt kommunerne ønsker det, er der ligeledes ​mulighed for en sammenhængende udrednings-/afprøvningsydelse. Dette indebærer, at udredning og afprøvning integreres i et samlet forløb og afsluttes med en indstilling til evt. kompenserende IT-udstyr. For borgeren betyder det, at antallet af besøg på Kommunikationscentret reduceres, og for kommunerne, at omkostningerne reduceres, da Kommunikationscentrets tidsforbrug til udredning/afprøvning, samt dokumentation reduceres. ​

​​​​Målgrup​​​pe

  • Hørehæmmede, der fx på grund af særlige vanskeligheder, kognitive eller motoriske problemer ikke umiddelbart kan modtage instruktion i brug af høreapparat på hospitalet

  • Hørehæmmede, der har særlige udfordringer i forhold til at lære at udnytte høreapparatet

​Form​​ål

Afhængigt af kommunikationsvanskelighedernes art og omfang kan specialund​ervisningen fx have et eller flere af følgende mål: 

  • At borgeren bliver i stand til at betjene sit/sine høreapparat/er.

  • At borgeren får en realistisk opfattelse af mulighederne for at udnytte høreapparat og/eller sin hørerest samt af de begrænsninger, som hørenedsættelsen medfører.

  • At borgeren får kendskab til mulighederne for at benytte supplerende kommunikationsmidler.

Indhol​​d

Med udgangspunkt i borgerens forudsætninger og behov tilrettelægges forløbet inden for følgende overordnede områder:

  • Høreapparatets muligheder og begrænsninger, herunder forventninger og motivation.

  • Oplevelse af hørehandicap.

  • Gennemgang af aktuelt audiogram samt skelneevne.

  • Kommunikation, taleforståelse samt basal høretaktik.

  • Psykosociale aspekter ved hørenedsættelse, herunder coping.

  • Rådgivning og vejledning af pårørende og nøglepersoner.

Værd​​ at v​ide

Der er tale om et specialundervisningstilbud, som forudsætter kendskab til borgere med flere funktionsnedsættelser og særlige pædagogiske formidlingsstrategier.
Skønnes det undervejs i forløbet, at borgeren har problemer af mere omsorgsmæssig art, informeres kommunen om dette. Da det ofte kan dreje sig om ældre borgere, der ikke kan transportere sig til Kommunikationscentret, Region Hovedstaden, kan der være behov for at forløbet foregår i borgerens hjem. 
Kommunikationscentret tilbyder og gennemfører kurser for kommunernes omsorgspersonale.



Målgruppe

Hørehæmmede borgere med behov for andre tekniske hjælpemidler ud over høreapparat.

For​mål

Indsatsen skal sikre, at borgeren får en realistisk opfattelse af muligheder og begrænsninger i forbindelse med brugen af  tekniske hjælpemidler. Der skal foretages afprøvning og udvælgelse af tekniske hjælpemidler, som skønnes egnede til at kompensere for de individuelle vanskeligheder, som ikke kan afhjælpes af høreapparat. 

Formålet kan også være at rådgive om borgers eget device, telefon eller tablet, fx ved behov for direkte streaming af lyd fra smartphone til høreapparater. Derfor er der ikke altid behov for at afprøve et dedikeret/separat høreteknisk hjælpemiddel. 

Indh​​old

Med udgangspunkt i borgerens behov tilrettelægges forløbet inden for følgende overordnede områder:

  • Rådgivning om høretekniske hjælpemidlers funktion, betjening og eventuelle vedligeholdelse, muligheder og begrænsninger i forbindelse med høretekniske hjælpemidler

  • Rådgivning om forventninger til høretekniske hjælpemidler og tilvænningsproblematik

  • Afdækning af behov for høretekniske hjælpemidler 

  • Afprøvning af relevante hjælpemidler på Kommunikationscentret eller i hjemmet

  • Ansøgning til kommunen, såfremt borgeren vurderes at kunne kompenseres i væsentligt omfang 

  • Ved bevilling af hjælpemiddel fra kommunen, kan Kommunikationscentret tilbyde den nødvendige instruktion i brugen af hjælpemidlet. 

Værd at v​​ide

Hyppigt afprøvede hjælpemidler er fx tv-løsning, teleslynge, forstærket ringesignal til dør og telefon, løsning til mobiltelefon, vibratorvækkeur, mikrofonudstyr. 
Når borgerne får udskiftet deres høreapparater (udskiftningsfrekvens hver 4. år), kan det blive aktuelt at foretage en fornyet afprøvning af høretekniske hjælpemidler.  De tidligere bevilgede hjælpemidler kan måske ikke længere kompensere borgeren i nødvendigt omfang, hvis hørenedsættelsen er blevet forværret. Det kan også ske, at hjælpemidlerne ikke kan kobles sammen med det nye høreapparat, da nogle høretekniske hjælpemidler er udviklet specifikt til et særligt høreapparat. ​



​​​​​​​Målgrup​​pe

Voksne døvblevne/svært hørehæmmede borgere, der er CI-opereret, og som ikke umiddelbart får det nødvendige udbytte af implantatet. Pårørende indgår i målgruppen. 

For​m​​ål

Afhængigt af kommunikationsvanskelighedernes art og omfang kan indsatsen have et eller flere af følgende mål:

  • At borgeren opnår størst muligt udbytte af implantatet og derved begrænses mindst muligt af hørenedsættelsen i forhold til aktivitet og deltagelse i samfundslivet.

  • At borgeren lærer at dechifrere og udnytte det nye auditive potentiale bedst muligt.

  • At borgeren får en realistisk opfattelse af egne muligheder og begrænsninger efter implanteringen.

  • At borgeren lærer at bruge supplerende tekniske hjælpemidler.

  • At de pårørende får en realistisk opfattelse af de kommunikative muligheder og begrænsninger hos CI-brugeren.

In​d​​hold

Der arbejdes med at genoptræne evnen til at skelne hverdagslyde og sproglige kontraster. Der kan indgå undervisning i udtale og artikulation, ligesom der kan arbejdes med nye kommunikationsstrategier. Undervisningen kan desuden indeholde rådgivning og vejledning i cochlearimplantatets muligheder og begrænsninger samt afprøvning af høretekniske hjælpemidler. 

​Herudover kan ydelsen omfatte:

  • Dokumentation – individuel undervisningsplan, evaluering, mv.

  • Rådgivning og vejledning af pårørende og nøglepersoner. 

Værd at v​​ide

Et cochlearimplantat (CI) består af en udvendig del (taleprocessor) og en indopereret del (implantat og elektroder). CI forstærker ikke udefrakommende lyde, men omkoder dem via taleprocessoren til elektriske impulser, der påvirker hørenerven i det indre øre. Det kan betragtes som en avanceret form for høreapparat. 



Målgru​​ppe 

Borgere, som har svært ved at fastholde job eller at komme tilbage i erhverv pga. hørevanskelígheder, som udgør en barriere for at kunne arbejde.  

Form​ål 

Formålet med ydelsen er at udrede borgers muligheder for at blive kompenseret for de konkrete arbejdsrelaterede hørevanskeligheder. ​​

Indhold​

Ydelsen består af en kombineret udredning og afprøvning og kan omfatte: 

  • vurdering af hørevanskelighedernes karakter

  • interview med borger og beskrivelse af, hvilke arbejdsopgaver borger har svært ved at magte pga. hørevanskelighederne

  • rådgivning om og afprøvning af relevante kompenserende hjælpemidler med fokus på, at de skal kunne fungere i arbejdspladsens IT-miljø

  • rådgivning ift. borgers aktuelle høremæssige situation - høretaktik og copingstrategier

  • oplæg til jobcentret indeholdende ansøgning om hjælpemidler. 



Må​lgruppe

Borgere med hørevanskeligheder eller andre funktionsnedsættelser, som vanskeliggør den kommunikationsmæssige kontakt med omverdenen. Det er borgere, der har behov for viden om og færdigheder i at udnytte relevante muligheder, som kan forbedre deres kommunikation. Pårørende indgår også i målgruppen.

​Formå​l

Afhængigt af kommunikationsvanskelighedernes art og omfang kan indsatsen have et eller flere af følgende mål:

  • at borgeren bliver bedre til bevidst at udnytte relevante muligheder, der kan fastholde og/eller forbedre den kommunikationsmæssige kontakt med omverdenen.

  • at lette kommunikationen mellem borger og pårørende, således at deres indbyrdes relation begrænses mindst muligt af borgerens funktionsnedsættelse.

  • at borgeren får indsigt i sine forudsætninger for kommunikation og får tilegnet sig strategier, der kan lette dagligdagen i forhold til socialt samvær, uddannelse og arbejdsliv.

  • at borgeren lærer at betjene relevante supplerende tekniske hjælpemidler.

​​Indh​​old

I undervisningen belyses, hvilke muligheder og begrænsninger borgeren har i forhold til at kommunikere. Borgeren får mulighed for at drøfte, hvad funktionsnedsættelsen betyder for de daglige aktiviteter. Der sættes fokus på at give nye strategier for derigennem at forbedre kommunikationen. 

​Herudover kan ydelsen omfatte:

  • Dokumentation – individuel undervisningsplan, evaluering mv.

  • Rådgivning og vejledning af pårørende og nøglepersoner.

Værd a​​t vide​​

Hvis det er muligt, tilrettelægges og gennemføres en del af undervisningen på mindre hold. 
Erfaringen viser, at det at møde andre med lignende problemstillinger kan give den enkelte borger nye spejlings-/handlemuligheder, og dermed kan holdforløb gøre det lettere at håndtere at leve med en betydelig hørenedsættelse. 
Hvis det er borgere, der på grund af sygdom el​ler ulykke er blevet døve eller svært hørehæmmede, kan der indgå rådgivning/vejledning og samtaler i begrænset omfang. En væsentlig forudsætning for undervisning af denne målgruppe er etablering af et ”kriseteam” i samarbejde med hospitalet. ​Pludselig opstået døvhed/svært høretab kan udløse en krisetilstand, som den døvblevne må have mulighed for at få bearbejdet med professionel assistance. Det er væsentligt, at undervisningsforløbet kan etableres på det tidspunkt, hvor den døvblevne/svært hørehæmmede er parat til at modtage det. Ligeledes er det væsentligt, at der tidligt i forløbet foretages vurdering af behovet for tekniske hjælpemidler og sørges for relevant undervisning i brugen af disse.



Målgru​​pp​​e

Borgere, der efter otologisk el​ler audiologisk undersøgelse har fået konstateret tinnitus og/eller hyperacusis, og som er så fysisk, psykisk og/eller socialt belastede af symptomerne, at deres hverdagsliv begrænses.​

Fo​​rm​ål

Afhængigt af kommunikationsva​​nskelighedernes art og omfang kan indsatsen have et eller flere af følgende mål:

  • At borgeren finder personlige ressourcer til at håndtere livet med tinnitus/hyperacusis og får indsigt i, hvilken indflydelse symptomerne har på aktivitet og deltagelse i dagligdagen. Der lægges vægt på de faktorer, der har betydning for lydopfattelsen, herunder forståelse af, hvad der eventuelt kan forværre den subjektive opfattelse af problemerne.

  • At borgeren bliver orienteret om og evt. undervist i kompenserende kropslige strategier til håndtering af tinnitus/hyperacusis. 

  • At borgeren bliver orienteret om forskellige former for tinnitus samt årsagsforklaringer.

  • At borgeren bliver introduceret til lydstimulering i form af høreapparat eller lydstimulator og får en realistisk opfattelse af muligheder og begrænsninger i forbindelse med brugen af de aktuelle tekniske hjælpemidler.

In​​dho​​ld

Undervisningen tager udgangspunkt i den ændring, som belastningen medfører i forhold til aktiviteter og deltagelse i dagligdagen, både i hjemmet og i samfundslivet, herunder tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelse. Lydstimulering i form af høreapparat vil ofte være en nødvendig del af forløbet. 

​Herudover kan ydelsen omfatte:

  • Psykologisk vurdering, rådgivning/vejledning og samtaler i begrænset omfang.

  • Fysioterapeutisk vurdering, rådgivning og vejledning i begrænset omfang.

Værd at​ vide

Tinnitus er opfattelsen af lyd, der ikke stammer fra en lydkilde uden for hovedet. (Henry, Dennis & Schechter, 2005). Tinnitus skyldes oftest et fejlagtigt nervesignal, der opstår et sted i høresystemet. Denne defekt gør, at der bliver sendt et fejlsignal af sted til hjernen. Signalet tolkes som lyd, fx brummen, hylen, hvislen eller ringen i hjernens hørecenter. Man kan ikke blive ”behandlet” for tinnitus i traditionel forstand, men man kan arbejde med at få hjernen til at håndtere dette fejlsignal på en mere hensigtsmæssig måde.
Hyperacusis kan defineres som: ”nedsat tolerance over for almindelige dagligdagslyde” (Vernon,1987). Hyperacusis eller lydfølsomhed kan opleves af både hørehæmmede og normalthørende. Hyperacusis skyldes en ændring i hjernens bearbejdning af lyd og er sandsynligvis en overforstærkning af nerveimpulserne fra øret. Ved hyperacusis opleves normalt støjniveau som uforholdsmæssigt kraftigt og meget generende. 
Hvis man både har tinnitus og hyperacusis, vil man normalt skulle sigte mod behandling af hyperacusis først. Når hyperacusis kommer mere under kontrol, vil tinnitus ofte blive et mindre problem.
Holdundervisning eller en kombination af hold- og individuel undervisning tilbydes, når der kan samles en gruppe af borgere med ensartet behov.



​​​​​​Målgru​​ppe

Borgere, der efter otologisk eller audiologisk undersøgelse har fået konstateret tinnitus og/eller hyperacusis. Ydelsen er målrettet borgere, som er så fysisk, psykisk og/eller socialt belastede af symptomerne, at deres hverdagsliv begrænses. D​og skal borgeren skal have ressourcer til at kunne indgå i samt profitere af holdundervisning. 

Fo​​​rm​​ål

Afhængigt af kommunikationsvanskelighedernes art og omfang kan indsatsen have et eller flere af følgende mål:

  • At borgeren finder personlige ressourcer til at håndtere livet med tinnitus/hyperacusis og får indsigt i, hvilken indflydelse symptomerne har på aktivitet og deltagelse i dagligdagen. Der lægges vægt på de faktorer, der har betydning for lydopfattelsen, herunder forståelse af, hvad der eventuelt kan forværre den subjektive opfattelse af problemerne.

  • At borgeren bliver orienteret om forskellige former for tinnitus/hyperacusis samt årsagsforklaringer.

  • At borgeren møder andre med lignende problemstillinger og derigennem kan få nye spejlings- og handlemuligheder.

  • At borgeren bliver orienteret om og evt. undervist i kompenserende kropslige strategier til håndtering af tinnitus/hyperacusis. 

  • At borgeren bliver introduceret til lydstimulering og får en realistisk opfattelse af muligheder og begrænsninger i forbindelse med brugen af de aktuelle tilgængelige muligheder.

I​​ndhol​d

Undervisningen indeholder dokumenteret viden om tinnitus/hyperacusis og hvordan disse symptomer typisk influerer på og begrænser hverdagen. Der gives information om redskaber og strategier til håndtering af generne. Der lægges desuden vægt på, at deltagerne får lejlighed til at bidrage med egne erfaringer og får sparring fra underviserne og de øvrige deltagere.

Værd ​​​at vi​​​de

Tinnitus er opfattelsen af lyd, der ikke stammer fra en lydkilde uden for hovedet. (Henry, Dennis & Schechter, 2005). Tinnitus skyldes oftest et fejlagtigt nervesignal, der opstår et sted i høresystemet. Denne defekt gør, at der bliver sendt et fejlsignal af sted til hjernen. Signalet tolkes som lyd, fx brummen, hylen, hvislen eller ringen i hjernens hørecenter. Man kan ikke blive ”behandlet” for tinnitus i traditionel forstand, men man kan arbejde med at få hjernen til at håndtere dette fejlsignal på en mere hensigtsmæssig måde.
Hyperacusis kan defineres som: ”nedsat tolerance over for almindelige dagligdagslyde” (Vernon,1987). Hyperacusis eller lydfølsomhed kan opleves af både hørehæmmede og normalthørende. Hyperacusis skyldes en ændring i hjernens bearbejdning af lyd og er sandsynligvis en overforstærkning af nerveimpulserne fra øret. Ved hyperacusis opleves normalt støjniveau som uforholdsmæssigt kraftigt og meget generende. 
Hvis man både har tinnitus og hyperacusis, vil man normalt skulle sigte mod behandling af hyperacusis først. Når hyperacusis kommer mere under kontrol, vil tinnitus ofte blive et mindre problem.
Holdundervisning tilbydes, når der kan samles en gruppe af borgere med ensartet behov.



​Mål​​gruppe

Borgere, der efter otologisk ​​eller audiologisk undersøgelse har fået konstateret sygdommen Morbus Menière. Pårørende til borgere med Menière indgår i målgruppen.

​For​​mål​​​

Afhængigt af sygdommens art og omfang kan indsatsen have et eller flere af følgende formål: 

  • At borgeren opnår forståelse og erkendelse af Menière.

  • At borgeren bliver i stand til at vælge en hensigtsmæssig taktik i forhold til sine personlige erfaringer med Menière, således at borger og pårørende bedst muligt kan håndtere de ændrede livsvilkår, som Menière medfører.

  • At borgeren orienteres om forskellige aspekter ved Menière, årsagsforklaring, Menières indflydelse på det sociale liv samt forskellige behandlingsformer.

  • At de pårørende får en realistisk opfattelse af de kommunikative muligheder og begrænsninger, som et liv med Menière medfører. 

Indh​o​​​ld

Undervisningen tager udgangspunkt i den ændring, som sygdommen medfører i forhold til aktiviteter og deltagelse i dagligdagen, både i hjemmet og i samfundslivet, herunder tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelse. Der fokuseres på kendskab til sygdommen, afhjælpning af de problemer, der følger med Menière og støtte til at integrere ny viden i dagligdagen. Som en del af undervisningen tilbydes også rådgivning og vejledning i høretekniske hjælpemidler.

Herudover kan ydelsen omfatte:

  • Udarbejdelse af relevante mål og delmål

  • Psykologisk vurdering, rådgivning/vejledning i forbindelse med borgerens undervisning

  • Fysioterapeutisk vurdering, rådgivning og vejledning i begrænset omfang

  • Dokumentation – individuel undervisningsplan, evaluering mv.

  • Rådgivning og vejledning af pårørende og nøglepersoner. 

Værd at v​​i​​de

Menière er en sygdo​m i indre øre, der karakteriseres ved svimmelhed, hørenedsættelse, tinnitus og trykfornemmelse i mellemøret. Symptomerne kommer anfaldsvis og skyldes sandsynligvis et overtryk i det indre øres to forskellige væsker. Overtrykket får membranen mellem de to væsker til at briste, hvorved de blandes og påvirker høre- og balanceorganet. Hørelsen vil fluktuere, og det kan være vanskeligt at afhjælpe hørenedsættelsen blot vha. høreapparat. ​



​​​​​Målgruppe​

Voksne med alvorlige vanskeligheder inden for flere af følgende funktionsområder: tale, hørelse, syn, læsning, sp​rog eller kommunikation.

Kombinerede funktionsnedsættelser kræver mere omfattende foranstaltninger, fordi der ofte skal findes alternative løsninger til at kompensere. 

​​F​​ormål

Indsatsen skal​ sikre, at borgeren bliver kompenseret for sine funktionsnedsættelser og bliver så selvhjulpen som muligt.

​​In​​dhold

Ydelsespakken kan for eksempel omfatte:

1. Specifik vejledning:

  • Rådgivning om de kombinerede funktionsnedsættelser.

  • Rådgivning og vejledning med afsæt i et helhedssyn på borgerens situation samt indsigt i egen problematik.

  • Rådgivning af pårørende.

  • Afklaring af behov for brug af hjælp via eget netværk.


2. Hjælpemidler:

  • Vurdering af behov for hjælpemidler, der tilgodeser den kombinerede funktionsnedsættelse.

  • Afprøvning og instruktion i brug af relevante hjælpemidler.

  • Vurdering af mulige kommunikationsløsninger, herunder vurdering af behov for informationssøgning, samt mulighed for inddragelse af netværk.

  • Justeringer af allerede bevilgede teknologiske kompenserende kommunikationsløsninger.


3. Samarbejde, rådgivning og vejledning til kommunen:

  • Rådgivning om konkrete borgeres funktionsnedsættelser, samt konsekvenser i forhold til dagligdags aktiviteter.

  • Rådgivning om borgerens muligheder for hjælpemidler, specialrådgivning og specialundervisning.

​​​​Værd at ​vide

Der henvises i øvrigt til de specifikke målgruppers ydelsesbeskrivelser.



Målgru​​ppe

Studerende med behov for specialpædagogisk støtte grundet hørevanskeligheder. Funktionsnedsættelsen skal være diagnosticeret, og der skal foreligge dokumentation fra ørelæge/hospital.

Uddannelsen skal være omfattet af SPS-ordningen​.

Form​​ål

Formålet med ordningen er at give studerende med funktionsnedsættelser mulighed for at deltage i skolegang og uddannelse på lige vilkår med andre. ​​

Indh​​old

Den studerende får afklaret sit støttebehov for at kunne gennemføre den konkrete uddannelse. Ydelsen kan omfatte alt fra afklaring a​f støttebehov til afprøvning af it-løsninger og hjælpemidler samt instruktion i at anvende disse. 

Se de konkrete pakker til højre på siden. 

Værd at ​​vide

Kommunikationscentret er udpeget til at levere SPS-støtte på vegne af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som betaler for indsatsen. Kommunikationscentret er et blandt flere centre, der leverer SPS-støtte. Leverandør af SPS-støtte til den enkelte studerende udvælges på baggrund af geografisk nærhed til uddannelsesinstitutionen. ​

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden